Da der ikke er nogen anmelderpligt, er der ingen, der har noget overblik over, hvor der video-overvåges, eller hvem der overvåger. SikkerhedsBranchen anslår, at der hænger 350.000 overvågningskameraer i Danmark, hvad der giver os flere kameraer pr. indbygger end eksempelvis Storbritannien. Reelt er der dog ingen, der ved noget præcist om omfanget.

Helge Kierkegaard, informationschef i SikkerhedsBranchen, mener, at videoovervågning bliver brugt for ukritisk:
- Man skal analysere tv-overvågning grundigt og dosere det med forsigtighed, fordi det er et rimeligt voldsomt indgreb i folks hverdag, siger han til Information.

Med den mere lempelige lovgivning i dag er der ikke mere fuldt kontrol, påpeger Charlotte Bagger Tranberg, lektor i jura på Aalborg Universitet, der forsker i persondataret.
- Datatilsynet får flere opgaver, men de får ikke flere ressourcer. Der er vel 40 ansatte i tilsynet, og bare at holde øje med, at alt på tv-overvågningsområdet foregår efter loven, er mere, end de ville kunne klare, siger hun.

- Så det kræver en meget voldsom form for disciplin, fra dem der overvåger. De skal selv have moral til at sørge for, at det, de gør, er i overensstemmelse med loven.

Datatilsynet havde i 2011 det laveste antal inspektioner i fem år med 54 kontrolbesøg. Heraf var 13 dedikerede til tv-overvågning. Selv om det måske ikke lyder af så meget i forhold til 350.000 kameraer, så er det ifølge kontorchef i Datatilsynet Lena Andersen måske endda i overkanten af, hvad tilsynet burde bruge kræfterne på.

Ifølge Charlotte Bagger Tranberg er der da heller ikke grund til at kritisere Datatilsynet for de tilsyn, det laver:
- Datatilsynet gør, hvad de kan, med de midler de har. Man har fra politisk side valgt ikke at putte midler ind i tilsynet. Det er et notorisk problem, siger hun til Information.