SecurityWorldMarket

01-08-2009

Nyt højhastighedskamera

Plextor, det japanske firma der er kendt for sine enestående optiske drev og førende producent af elmotorer, har introduceret Plexlogger, som er et kamera der gør det muligt at opfange bevægelser, som er for hurtige til at blive set med det blotte øje. Det betyder, at problemer kan løses tidligere og, at fx fejlfinding kan udføres mere effektivt inden for udvikling og produktion. Det oplyser Netwire.

Plexlogger er et højhastighedskamera, datalogger og monitor i ét - med en 8 tommer skærm, der giver mulighed for at analysere direkte via skærmen. En bevægelse over et sekund kan nemt gennemses på skærmen i slowmotion.
Kameraet er ideelt til bilindustrien og alle andre industrigrene med krav om høj præcision samt til akademisk forskning. Det ekstremt følsomme kamerahoved er udviklet af Shinano Kenshi og kræver ikke en særskilt lyskilde for at kunne fungere, hvilket ellers hidtil har været tilfældet for højhastighedskameraer.
Med dimensionerne 212 x 257 x 66,5 mm og en vægt på kun 1,8 kg er dette unikke produkt yderst transportabelt og nemt at anvende.
Plexlogger kan på få minutter installeres hvor som helst. Dets netværksmuligheder giver ingeniører fjernadgang til data så snart de skabes.

Kilde: Netwire



Leverandører
Tilbage til toppen