Glas er stærkere, end man tror, især lidt tykkere glas. Tidligere anvendte man 2 mm maskintrukket glas, hvilket selvfølgelig gav os indtryk af, at glas er meget skørt. I dag er 4 mm floatglas standard, og det er betydelig stærkere. På trods af det, findes der situationer, hvor der er risiko for at glasset kan forårsage skader, når mennesker støder imod det, eller kan få det ned over sig ved glasbrud. Med sikkerhedsglas kan man trygt skabe interiører med frit gennemsyn og rigeligt med dagslys, selv i udsatte positioner. Sikkerhedsglas er hærdede eller laminerede glas i forskellige kombinationer til facader, tag, døre, entrepartier, trappe- og balkonrækværker, udepladser, balustrader, mellemvægge, spejlvægge, brusekabiner, indretninger til baderum og i køkkener med mere.

Nye Euoropæiske standarder
I Bygningsreglementet har der hidtil været henvist direkte til DS/INSTA 154, som m.h.t. personsikkerhed opdeler glasset i tre grupper. Der findes i dag glas, som opfylder kravene i alle sikkerhedsklasser og sikringsklasser, så man kan udnytte dagslyset, få åben kommunikation og samtidig personsikkerhed og sikring.
Problemet med DS/INSTA 154 var, at den sammenblandede sikkerhed (safety) og sikring (security). Nye europæiske standarder er nu vedtaget, også som danske standarder. I de revidrede retningslinier indføres de nye CEN-standarder med nye klassebetegnelser.

Termisk hærdet sikkerhedsglas
Hærdet glas får sin styrke ved, at det først varmes op til 600-650°C, så det bliver blødt og spændingsfrit, hvorefter det chockafkøles så hurtigt, at der opstår trykspændinger i glassets overflader og trækspændinger i midten. Termisk hærdet glas tåler laster væsentligt bedre end almindeligt glas.
Dette er et godt alternativ, når glasset skal klare høje belastninger fra tunge ikke skarpe påvirkninger. Det holder til hårde spark, eller et menneske, som falder hovedkulds mod glasset. Desuden eliminerer det risikoen for termiske revner, hvilket er specielt vigtigt i facadeglas og i glas, som absorberer meget solenergi.
Naturligvis kan også hærdet sikkerhedsglas revne. Hvis det belastes så meget, at trykspændingen går over i trækspænding. Hvis overfladen skades med ridser og afskalninger. Hvis glasset udsættes for hårde slag med skarpe ting. Eller hvis den sårbare glaskant udsættes for et hårdt slag. Termisk hærdet glas har et karakteristisk brudmønster. Det granulerer til en mængde småstykker, som minimerer risikoen for alvorlige skæreskader.
Glasset har samme lystransmittans og gennemsyn før og efter hærdningen.

Varmetestet hærdet glas
Hærdet glas kan i særlige tilfælde spontangranulere. Partikler af nikkelsulfid inde i glasmassen kan give spændingskoncentrationer, som ved varmebelastninger kan få glasset til at bryde. En varmetest (heat-soak) afslører så godt som alle ruder med nikkelsulfid ved, at de revner.

Lamineret sikkerhedsglas
Lamineret glas får sine beskyttende egenskaber ved en lamineringsproces. To eller flere glas lægges sammen med elastiske plastfolier. Sandwichpakken varmes op tilstrækkeligt til, at folien kan hæfte på glasset. Derefter sættes det i en autoklave, hvor folien under højt tryk og høj temperatur smelter sammen med glasset til en glasklar sikkerhedsrude.
Det er plastlaget, som gør det laminerede sikkerhedsglas sejt og svært gennemtrængeligt. Når det overbelastes, revner det. Men glassplinter hæfter fast i plastfolien, som holder sammen på det til en glasklar rude, som forhindrer gennemtrængning og minimerer risikoen for skæreskader netop sådan, som vi kender det fra bilers frontruder. I de fleste tilfælde påvirker lamineringen ikke de optiske egenskaber, da plastfolien har samme brydningsegenskaber som almindeligt glas. Lamineret glas beskytter desuden mod UV-stråling, da det nedsætter UV-transmittansen til cirka 1-2%.

Om anvendelse af sikkerhedsglas
I den nye DS/INF 119 er risikoområderne gennemgået. Det er frem for alt steder, hvor risikoen for skæreskader er stor, som i områder, hvor mange mennesker bevæger sig i hurtigt tempo, for eksempel i korridorer og trapper, samt ved døre og i entreer. Rækværk skal være lamineret eller hærdet, men hvor faldhøjden er mere end 0,5m, skal det altid være lamineret a.h.t. risikoen for nedstyrtning, hvilket også gælder for vinduer der går til gulv er mere end 0,5 m over terræn.
Glas i brystninger bør være hærdet. Glas og spejle i udstillingsmontre, brusekabiner, møbler samt i beklædninger af vægge og lofter bør altid forstærkes med hærdning eller laminering.
Tilsvarende siger den nye vejledning til BR, at i skrå konstruktioner skal der vælges lamineret inderglas, som hindrer glasstykker i at falde ned. Med hærdet yderglas beskyttes det mod påvirkninger og ydre belastninger.

Kilde: Carl Axel Lorentzen, Pilkington