14-01-2013
Ny PET-lov styrker kontrollen markant
Den nye lov betyder, at Folketinget opretter et tilsyn med PET, som afløser det nuværende Wambergudvalg.
-Vi opretter et stærkt og uafhængigt tilsyn, som får uhindret adgang til alle oplysninger hos PET, siger Morten Bødskov.
Alle vil kunne henvende sig til tilsynet med spørgsmål om PET's behandling af personoplysninger.
Det nye tilsyn, der får navnet Tilsyn med Efterretningstjenester, skal føre tilsyn med PET's behandling af personoplysninger.
I tilsynet vil der være en formand og fire medlemmer, som udpeges i Folketingets kontroludvalg. Tilsynet får sit eget sekretariat og vil få adgang til al relevant materiale, der er nødvendig for tilsynets virksomhed.
Aftalen er indgået mellem samtlige partier i Folketinget undtagen Enhedslisten og Liberal Alliance.
Kilde: DR.nyheder


















