SecurityWorldMarket

08-07-2018

Ny metode måler had og trusler på nettet

En ny metode til analyse af store mængder af kommentarer på de sociale medier er udviklet af den svenske sikkerhedsvirksomhed 2Secure. Analysemetoden måler ekstreme reaktioner i digitale miljøer og forbinder dem med forskellige politiske emner.

- De sociale medier har vist sig at spille en stigende rolle i politik, hvilket har gjort det til en stadig vigtigere kanal til nærmere granskning. Siden januar har vi kørt et projekt, hvor vi har indsamlede, hvad der blev skrevet i kommentarfelterne for at øge forståelsen for trusler og had i de digitale miljøer op til valget, siger Daniel Isberg, forretningsområdeschef 2Secure.
Der skal være valg til den svenske riksdag den 9. september i år (red.).

Ved at evaluere indholdet på over 400.000 kommentarer kan 2Secures analytikere skelne, hvilken form for besked en kommentar udtrykker – om den udtrykker noget negativt, hadefuldt eller truende. Dette kan bidrage til en dybere forståelse af den digitale, politiske debat.

Undersøgelsen viser, at kriminalpolitikken er det område, hvor det er flest ekstreme udtryk. Det ser også ud til, at kvinder er mere udsatte end mænd på nettet, yngre end ældre, og at personer med fremmed herkomst er mere udsatte end personer med svensk baggrund. Der er også store partipolitiske forskelle, og ikke mindst nogle politikområder, der forårsager flere ekstreme reaktioner.



Leverandører
Tilbage til toppen