SecurityWorldMarket

20-08-2007

Ny form for tyverisikring

Apple pønser på at udvikle en ny form for tyverisikring til iPod.


Specielt Apples populære afspiller iPod har i lang tid været i tyvenes søgelys, men nu pønser Apple på at smide en ny og opfindsom tyverisikring i den lille vidunderdreng. iPod'en skal således programmeres på en sådan måde, at hvis den bliver stjålet og derefter bliver tilsluttet en anden computer end ejerens, låser den simpelthen sig selv og vil ikke lade.
Alle bærbare enheder, som har et opladeligt batteri, har en såkaldt ladekreds, som genkendes, når enheden bliver sluttet til laderen. Denne ladekreds forvalter derefter strømmen til batteriet, som dermed oplades. Apples nye tyverisikring skulle således forhindre, at iPod'en kan kobles til en "fremmed" lader.
Apple håber dermed at kunne være med til at mindske de tyverier og røverier, der har været i den seneste tid i både England og USA.

Kilde: Jyllands-Posten



Leverandører
Tilbage til toppen