Selv om indbrud generelt har været faldende i de seneste 10 år, blev der i 2018 anmeldt næsten 30.000 indbrud i danske hjem, oplyser TrygFonden. Derfor har forskere fra Justitsministeriets Forskningskontor med støtte fra TrygFonden undersøgt, om mærkning med usynlig DNA-væske fører til færre indbrud. Husstandene er forsynet med mærkater, der tydeligt gør opmærksom på, at hjemmets værdigenstande er DNA-mærket.

Overordnet set viser forsøget, at de villaer, der indgår i forsøget, havde 21 pct. færre indbrud i løbet af forsøgsperioden end en sammenlignelig og tilfældigt udvalgt kontrolgruppe.

I praksis foregår DNA-mærkningen ved, at man smører eller sprayer en væske med en unik DNA-kode på sin værdigenstand. Væsken er usynlig, kan ikke fjernes og kan kun læses ved et specielt UV-lys. DNA-indholdet i væsken kan læses under mikroskop og gør politiet i stand til spore en genstand tilbage til sin ejer.

Mere effektivt end et stelnummer
- Hvis man i et almindeligt stelnummer på 12 cifre fjerner et par cifre, så kan man på grund af de mange kombinationsmuligheder ikke finde frem til det præcise, oprindelige nummer. Men selv om det skulle lykkes at fjerne 99,9 % af mærkningen med DNA-væske, så vil den unikke DNA-kode stadig være intakt, og produktets ejermand kan findes.

Det siger Henrik Olsen, direktør for firmaet Unisecure, som forhandler DNA-væsken SelectaDNA.

Politiet mærker sine egne ting
Henrik Olsen har i en årrække arbejdet for at gøre især Rigspolitiet opmærksom på DNA-mærkningens præventive og opsporingsmæssige værdier, som i mange år har været dokumenteret ikke mindst i England. At den danske ordensmagt efterhånden er blevet overbevist kan blandt andet ses ved, at man nu også på Politigården i København mærker værdigenstande med DNA-væske.

Uden hæleri intet tyveri
- Hvis man forestillede sig, at samtlige værdigenstande i Danmark blev mærket med DNA-væske, og at dette blev alment kendt, ikke mindst af tyveknægte og hælere, ja så ville vi stort set kunne blive fri for indbrud. Der er en stor risiko ved at have tyvekoster i sin besiddelse, som kan spores tilbage til et gerningssted, for så kan man jo ikke længere hævde, at tingene er ens egne. Og det er ikke kun tyven, det er farligt for. DNA-mærkningen gør jo også, at hæleren kan få problemer eller i sidste ende den privatperson, som mere eller mindre intetanende køber en brugt genstand. Jeg tror ikke, jeg tager helt fejl i den påstand, at hvis værdier kan identificeres, så synes tyvene, det er mindre interessant at stjæle fra et hus, der har disse værdier - og det er vel også det, forsøget i villakvarteret bekræfter, slutter Henrik Olsen.