Døgninstitutionen havde på grund af en konkret mistanke undersøgt, om udvalgte nattevagter passede deres arbejde, eller om de sov. Det var afgørende, at nattevagterne var vågne for at kunne udføre deres arbejdsopgaver, og det var blevet indskærpet gentagne gange i forbindelse med blandt andet samtaler og beskrivelse af procedurer fra ledelsen. Det skriver Dansk Industri på di.dk

Nattevagterne kunne ikke være i tvivl om, at de havde pligt til at være vågne.

Døgninstitutionen havde adgang til videoovervågning af dele af arbejdspladsen samt oplysninger fra det elektroniske nøglesystem, som var i alle dørene. Heraf udledte ledelsen, at de tre nattevagter hver især ved flere lejligheder havde opholdt sig i længere tid ad gangen i et rum med slukket lys. I rummet, som ikke var i brug i øvrigt, stod der to sofaer.

På den baggrund konkluderede døgninstitutionen, at medarbejderne havde sovet på deres nattevagter, og de tre nattevagter blev bortvist.

Parterne i sagen var enige om, at det at lægge sig til at sove i arbejdstiden uden tilladelse eller undskyldelig grund er en misligholdelse af arbejdspligten og ansættelsesforholdet, der berettiger til bortvisning.

Dommeren skulle derfor tage stilling til, om døgninstitutionen havde bevist, at nattevagterne havde sovet i arbejdstiden.

Dommeren kom frem til, at beviserne for, at nattevagterne havde sovet, var så stærke, at det måtte være op til nattevagterne selv at sandsynliggøre, at de ikke havde sovet.

Nattevagterne nægtede, at de havde sovet, men deres forklaringer var uklare med hensyn til tid og ikke relateret til relevante tidspunkter, skriver di.dk

Dommeren afvejede institutionens beviser og medarbejdernes forklaringer og nåede frem til, at det det var bevist, at nattevagterne havde sovet i arbejdstiden.

Alle tre bortvisninger var derfor berettigede, og døgninstitutionen blev frikendt.

DI var ikke involveret i sagen.

Kilde: di.dk