SecurityWorldMarket

05-12-2011

Mærkevarer spås fremgang hos europæiske slutbrugere

I 2010 var det europæiske forbrugermarked for videoovervågning og "DYI" (Do It Yourself) over 100 mio. dollar værd ifølge en ny markedsrapport fra IMS Research. Det europæiske marked forventes at vokse lige så stærkt som det amerikanske, men det konkurrenceudsatte marked i Europa giver veletablerede og kendte leverandører mulighed for at vinde markedsandele fra mindre og lokale konkurrenter.
William Rhodes er markedsanalytiker hos IMS Research, og han mener, at selv om der findes nogen Europabaserede leverandører, der dominerer hjemmemarkederne, så er der mange forhandlere, som sælger konsumentprodukter inden for videoovervågning med eller uden eget mærke.

– I USA og Canada har byggemarkeder og hjemelektronik-butikker haft stor fremgang med salg af forbrugerprodukter inden for videoovervågning med stærke varemærker. Og mange forhandlere har opbygget en betydelig viden om varemærkerne, siger han.

Endvidere mener han, at den stigende konkurrence i Nordamerika gør, at virksomhederne ser muligheder i Europa for at øge omsætningen, og at leverandører af mærkevarer har potentiale til at tage markedsandele fra eksisterende umærket udstyr.

IMS Research spår, at selskaber med varemærker, der er godt kendt blandt de europæiske forbrugere, vil vinde markedsandele fremover.

Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Tilbage til toppen