SecurityWorldMarket

06-12-2006

Milestone ekspanderer i Storbritannien og Singapore

Danske Milestone Systems, verdens førende producent af IP-baseret software til digital videoovervågning, fortsætter ekspansionen i udlandet med datterselskaber i Storbritannien og Singapore. Det asiatiske marked for netværks-baseret videoovervågning forventer kraftig vækst med Kina i spidsen, der ifølge IMS Research forventes at få en vækst på mere end 26 % de næste 5 år.

Milestone Systems har erobret markedsandele ved hjælp af autoriserede partnere i hele Asien og har dermed fået del i den eksplosive fremgang, der præger det asiatiske marked, især i Kina. Det regionale datterselskab etableres for at styrke succesen i Asien ved at udvikle og understøtte den regionale salgskanal yderligere.
De britiske aktiviteter er hidtil blevet drevet fra hovedkontoret i Danmark. "Det eksisterende marked for traditionel videoovervågning i Storbritannien er ved at få øjnene op for, at fremtiden ligger inden for netværkskameraovervågning - og Milestone er pioner netop inden for dette område. Med en stærkt accelererende vækst støtter Milestone nu denne udvikling ved at etablere et datterselskab i Derbyshire i Birmingham-området" siger Lars Thinggaard, Milestone.
Med ekspansionen har Milestone nu etableret datterselskaber i Italien, Japan, USA, Singapore og Storbritannien.




Leverandører
Tilbage til toppen