Flere større danske virksomheder har etableret såkaldte whistleblower-kanaler, hvor medarbejderne anonymt kan sladre om korruption eller andre mistænkelige og uetiske forhold uden selv at komme i problemer.
En rundspørge foretaget af Nyhedsmagasinet Ingeniøren blandt 25 store ingeniørtunge virksomheder viser, at 12 af virksomhederne har indført whistleblower-kanaler eller fortrolighedskanaler gennem de seneste år.
Det rådgivende ingeniørfirma Grontmij Carl Bro er et af de firmaer, som netop er ved at etablere en whisteblower-funktion.
Carl Bro har netop været i offentlighedens søgelys, fordi virksomheden var involveret i en bestikkelsesskandale, som dog er endt med frifindelse i Landsretten.
»Whistleblower-funktionen er oprettet for at sikre, at medarbejderne uden konsekvenser kan påpege uhensigtsmæssig forretningsetisk adfærd. Det skal beskytte medarbejderne og understøtte ønsket om en korrekt forretningsetisk adfærd,« oplyser koncernkvalitetschef Søren Vestergaard til Ingeniøren.
Rambølls kvalitets- og miljøchef, Claus Baltzer, betegner funktionen som en advarselslampe og sikkerhedsventil. Selve konstruktionen af whistleblower-funktionerne spænder fra postkasser stillet op til formålet, konsultation hos en anonym advokat - eller anonym chat med topchefen.
Hos Dansk Industri mener konsulent Ole Lund Hansen, at udbredelsen af sladre-funktionerne hos danske virksomheder hænger sammen med den amerikanske Sarbanes-Oxley Act fra 2002, som bl.a. dikterer børsnoterede amerikanske selskaber at oprette fortrolige kanaler for ansatte, som ønsker at rapportere ulovligheder.
Ifølge DI-konsulenten gør virksomheder klogt i at overveje oprettelsen af whistleblower-kanaler. Men han understreger, at det ikke er helt uproblematisk af indføre.
»I vores virksomhedskultur kan funktionen blive forstået sådan, at ledelsen opfordrer de ansatte til at sladre og stikke hinanden, frem for at råbe op til alles bedste,« siger han til Ingeniøren.

Kilde: epn.dk