Den kinesiske regering indsamler en enorm mængde data om landets borgere, og regeringen har fundet innovative måder at bruge denne overvågningskultur til at tackle coronavirus. Da Kina lukkede ned i januar, blev beboere i store boligkomplekser og kvarterer tvunget til at passere gennem ansigtsgenkendelsesbaserede adgangskontrolsystemer, hvis de ønskede at bevæge sig ud i omverdenen. Data fra disse systemer sammen med data fra de over 200 millioner videoovervågningskameraer rundt om i landet samles i en central database og analyseres ved hjælp af machine learning. Ud over centraliserede betalings- og sociale apps som Wechat, er den kinesiske regering i stand til at spore bevægelsen af specifikke mennesker, når de bevæger sig rundt i byområder.

Avanceret epidemisk kontrol

Mens Kina er blevet kritiseret kraftigt for sin brug af overvågning i hverdagen, udgør den teknologiske infrastruktur og den ekspertise, der er udviklet gennem mange års masseovervågning, nu grundlaget for det mest avancerede epidemiske kontrolsystem, der nogensinde er forsøgt. Når en kinesisk statsborger ankommer til et hospital med symptomer, registrerer hospitalets personale borgerens navn i den centrale database, som informerer sundhedsvæsenet om, hvor den person har været i de sidste 14 dage samt enhver person, han eller hun har interageret med. Disse steder kan derefter målrettes mod desinfektion, og de potentielt inficerede mennesker kan beordres til at blive isoleret, og de mennesker og steder, de mødte, kan også identificeres.

Farvekodet infektionsrisikokort

Memoori fortæller, at enhver kinesisk statsborger derefter får et farvekodet kort for at indikere borgerens infektionsrisikoniveau. Røde kortholdere er bekræftede sager, og de mennesker, der har været i tæt kontakt med dem. Gule kortholdere viser muligt smittede personer ud fra, at personerne kommer fra risikoområder, mens grønne kortholdere er lig med personer med ringe eller ingen risiko for smitte. En sofistikeret algoritme er udviklet til at spore alle og i realtid tilpasse og ændre folks status, efterhånden som nye sager bekræftes. De fysiske kort udskiftes ved de mange kontrolpunkter og adgangskontrolporte i hele landet. Evnen til at bevæge sig rundt afhænger derefter af kortets farve.

Privatlivets fred versus sundhedsrisiko

Ved at knytte bekræftede sager til alle de steder, disse mennesker har været, og knytte disse steder til alle de andre mennesker, der har besøgt dem, er den kinesiske regering i stand til at holde trit med spredningen af virussen, isolere alle dem i fare og tillade resten af befolkningen til at fortsætte deres liv. Systemet har givet Kina mulighed for at kontrollere udbruddet og opretholde økonomisk aktivitet, hvor det er muligt, og begrænse de sundhedsmæssige og økonomiske virkninger af den katastrofale krise.

”Det offentlige liv er meget reduceret, men inficerede mennesker spreder sjældent virussen ud over deres husstand. Det var sådan, epidemien virkelig kom under kontrol", siger Gabriel Leung fra det medicinske fakultet ved University of Hong Kong. ”Hvor længe kan du lukke skoler? Hvor længe kan du lukke en hel by ned? Hvor længe kan du holde folk væk fra indkøbscentre? Og når du fjerner restriktionerne - vil det hele så komme tilbage og rase igen? Det er jo de centrale spørgsmål,” siger han.

Økonomi versus sundhed

Land efter land i Europa og resten af verden har vedtaget deres egne former for lukning, idet hver gruppe af regerende politikere venter til sidste øjeblik med at finde en balance mellem sundhed og økonomi. Få lande tillader imidlertid at kunne overvåge mennesker og begrænse bevægelse til det niveau, vi ser i Kina. Desuden er det kun meget få lande, der har overvågningsinfrastrukturen eller den tekniske ekspertise til at igangsætte et sådant system.

Når verdensledere og sundhedsmyndigheder ser på Kinas overvågningssystemer, kan det sikkert føles fristende til at prøve sådanne programmer for at være klar til fremtidige epidemier i ens eget land. Mennesker over hele verden vil have en større tolerance overfor øget overvågning på baggrund af en global sundhedskatastrofe, der kunne have været bedre kontrolleret med den slags teknologi på plads. I Kina steg det allerede høje overvågningsniveau markant under krisen, og mange i landet frygter nu, at dette nye niveau bliver det nye normale, da regeringen benytter muligheden for at udvide en sådan infrastruktur på lang sigt.

Overvågningsrevolution

Især én gruppe venter utålmodigt på den overvågningsrevolution, der kan følge koronaviruskrisen, nemlig videoovervågningsindustrien. Det globale marked for fysiske sikkerhedsprodukter var 34,3 milliarder dollars værd i 2019 og er stærkt domineret af videoovervågningssegmentet, ifølge den seneste Physical Security Business-rapport fra Memoori. Det forklarer, hvordan to store kinesiske producenter kunne opnå en markedsandel på 40% af verdens videokamera-business gennem et ”race to the bottom”, der undergraver den globale konkurrence.

”Der er et kritisk behov for fuldt ud at udnytte de enorme mængder data, der genereres af videoovervågningskameraer, og AI-baserede løsninger er det eneste praktiske svar. Moderne chiparkitektur med AI-software kan kombineres gennem enorme datamængder og øge sikkerheden. Indrømmet, der er en masse udvikling på dette felt, som vi endnu ikke kan se, men stien mod AI synes ganske klar,” mener analyseinstituttet Memoori.