Hackingproblemet ligger i chippens krypteringsteknologi, der gør det muligt for kriminelle at klone kortet og derved opnå uretmæssig adgang til bygninger eller foretage identitetstyveri. Kloning kræver, at der kopieres individuelle data fra et allerede eksisterende kort f.eks. ved på kort afstand at opfange kortets data via radiobølger uden at kortets ejer opdager noget.
Tyveri af data på berøringsfri RFID- kort kan være en alvorlig trussel på sikkerheden særligt indenfor områder som f.eks. adgangskontrol, penge-transaktioner og transportpas.
For at imødegå dette problem har Supercard lanceret Secure Badgeholder T - en speciel kortholder designet til at beskytte data på berøringsfri RFID-kort mod tyveri.
Secure Badgeholder fungerer som et skjold mod de radiobølger, som er nødvendige for at kommunikere med berøringsfri RFID-kort. Kortholderen beskytter mod uautoriseret adgang til værdifuld information samtidig med, at det er muligt at aflæse kortet uden at fjerne det fra holderen.
12-10-2008
































