SecurityWorldMarket

31-05-2010

Lemvigh-Müller indgår distributionsaftale på dørtelefoner fra Schneider Electric

Lemvigh-Müller har indgået aftale med Schneider Eletric om distribution af et stærkt sortiment inden for dørtelefoner og dørkaldeanlæg.
- Vi har længe været på udkig efter den rette partner indenfor dette produktområde, og har med Schneider Electric fundet et kvalitetsprodukt fra en anerkendt leverandør, siger John E. Christensen, Lemvigh-Müller, og fortsætter:
- Med et særdeles brugervenligt produktprogram og et prisvindende design kan vores kunder nu tilbyde komplette løsninger til deres kunder, både hvad angår design og funktionalitet. Den installationsvenlige ”2 tråds teknologi”, vil betyde en hurtige og nemmere installation og hermed en lavere installationspris.
- Vi glæder os til at introducere produktpaletten for vores kunder, hvor vi selvfølgelig vil være lagerførende således at kunderne kan få produkterne fra dag til dag, og samtidig vil vi tilbyde værdiskabende ydelser, i form af bl.a. uddannelse i installation og i design.

Nyt område for Schneider
Heine Knudsen, Schneider Electric: - For os er det et nyt område i Danmark, og vi lancerer nu et begrænset, men stærkt sortiment indenfor dørtelefoner (med og uden integreret video), og tilhørende indendørstelefoner og dørkaldeanlæg.
- Vi forventer os meget af dette forretningsområde i de kommende år og vi vil løbende tilføre ny funktionalitet i forhold til markedets efterspørgsel. Med Lemvigh-Müllers tilstedeværelse hos installatørerne, så forventer vi at flere installatører vil tage dette område til sig.

Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Tilbage til toppen