Mange politifolk, fængselsbetjente og andre offentligt ansatte tør ikke udtale sig kritisk om deres arbejdsplads. De frygter for repressalier fra ledelsen, selvom de har en lovfæstet ytringsfrihed. Det er et demokratisk problem, som skal løses, lød det enstemmigt fra Politiforbundet, Fængselsforbundet og lektor i offentlig ret, Pernille Boye Koch, da de på Folkemødet debatterede ytringsfrihed.

Det er vigtigt, at ansatte ytrer sig om forholdene i den offentlige sektor. At lovgiverne kender virkeligheden og ikke bare det billede, som ledelserne ønsker at fremstille i en New Public Management-kultur, hvor det konstant gælder om at ”performe”.

Derfor er det et alvorligt demokratisk problem, når politifolk, fængselsbetjente og andre offentligt ansatte ”stikker piben ind”, fordi de er bange for konsekvenserne, hvis de udtaler sig kritisk. På trods af, at det er ulovligt for arbejdsgiverne at sanktionere kritiske medarbejdere, når de ytrer sig på egen vegne.

Det slog lektor i offentlig ret ved RUC, Pernille Boye Koch, fast, da Politiforbundet og Fængselsforbundet lørdag havde inviteret til debat på folkemødet om ytringsfrihed. Det skete under overskriften ”Følger der en mundkurv med uniformen?”.

Ja – i høj grad, var det klare svar fra både Claus Oxfeldt, forbundsformand i Politiforbundet, og Bo Yde Sørensen, forbundsformand i Fængselsforbundet.

- I politiet har vi en fast vending, som siges i sjov, men rummer et alvor nemlig at ”det ikke er karrierefremmende”, hvis man udtaler sig kritisk om sine arbejdsforhold. Vores medlemmer oplever helt klart en indirekte trussel om, at det kan få konsekvenser, hvis de ytrer sig internt eller eksternt. Selv til deres eget fagblad er de påpasselige med at stille op til citat, medmindre de kan udtale sig anonymt, og det er en meget bekymrende udvikling, sagde Claus Oxfeldt.

Også Bo Yde Sørensen kunne berette om medlemmer, der kommer i clinch med ledelsen, hvis de fremsætter offentligt kritik af arbejdsforholdene.

Den 1. marts blev der indført en whistleblowerordning på Justitsministeriets område – herunder for politiet og Kriminalforsorgen. Men det løser ikke problemet med medarbejdere, der er bange for at ytre sig.

Det var Politiforbundet og Fængselsforbundet rørende enige om. Ordningen er nemlig skruet sådan sammen, at det er i direktionsledelsen, at henvendelser om eksempelvis misbrug af midler eller magt eller andre ledelsesmæssige dispositioner, bliver behandlet.

Politiforbundet: Vigtigt med et borgernært politi

- Politiet har aldrig været flere, end vi er i dag. Alligevel har jeg næsten ikke lavet andet de seneste dage på Folkemødet end at sige undskyld i de debatter, jeg har medvirket i. For indbrud bliver ikke opklaret, og butikstyvene bliver ikke fanget. Der er ikke noget, politifolkene hellere vil, men der bliver prioriteret benhårdt i opgaverne, og vi har fjernet os alt for langt fra den borgernære kriminalitet, slog Politiforbundes formand Claus Oxfeldt fast og fortsatte:

- Derfor er det helt afgørende, at udvidelsen af politistyrken fortsætter langt ind i fremtiden, for det er nødvendigt i forhold til alle de opgaver, vi skal løse. Politiet er et lukket kredsløb, og kollegerne skubber kontinuerligt en million timer i tilgodehavende frihed foran sig. Det er ikke holdbart, sagde forbundsformanden.

Løsningen er en nettotilgang på 200-300 politifolk årligt, førend dansk politi kan hænge sammen og igen have tid og mulighed for at tage sig af det nære, sagde Claus Oxfeldt blandt andet.

Frustrerede forretningsdrivende

At politiet er presset på ressourcer, blev også visualiseret i en debat på Folkemødet, der var arrangeret af De Samvirkende Købmænd. Her kunne kædedirektør for Menu, Kenneth Holmen Pedersen, og formand for HK Handel Hovedstaden, Mette Høgh, begge berette om organiserede tyvebander, der stjæler store mængder af varer fra butikkerne, stort set uhindret, og med henblik på videresalg. Men politiet har sjældent ressourcer til at prioritere sagerne. Og pågribes gerningsmanden, kan butiksekspedienten stå ansigt til ansigt med ham dagen efter, da en forholdsvis lav strafferamme bevirker, at de ikke bliver varetægtsfængslede.

- Tidligere var det fru Jensen, der havde ”glemt” at betale for mørbraden eller teenageren, der skulle prøve at stjæle tyggegummi. Men i dag er tyverierne langt voldsommere og mere organiseret, og det er utroligt ubehageligt for de ansatte, fortalte de.

Paneldeltagerne var alle enige om, at der politisk bør ses på området – eksempelvis med skærpede straffe, og at der skal straffes første gang, da det vil have en præventiv effekt. Noget, som De Samvirkende Købmænd, HK og Politiforbundet vil samarbejde om at få sat fokus på.

- Og så opfordrer jeg til, at alle butikstyverier og røverier i butikkerne bliver anmeldt til politiet, for der er et stort mørketal i dag, fordi mange forretningsdrivende opgiver på forhånd. Vi skal have anskueliggjort problematikken over for politikerne, sagde Claus Oxfeldt.