Der er tale om, at man bevidst kan sætte foranstaltninger i gang, der retter sig mod forskellige kriminalitetsformer under forskellige betingelser. Det kan fx være indbrud, tyveri, hærværk, brugstyveri, vold eller brandstiftelse. Foranstaltningerne, som er nævnt nedenfor, skal ses i et samspil med de lokale forhold - herunder i særdeleshed de lokale beboere og andre, der anvender by- og boligområdet.

Grundlaget for indsatsen
Grundlæggende kan man sige, at det i lokalområderne drejer sig om at forøge risikoen for at blive opdaget, hvis man udøver kriminalitet. Det kan gøres ved, at man i den fysiske planlægning tager højde for, at området har så gode oversigtsforhold, at indbrud, vold og hærværk ikke kan foregå i skjul eller mørke. Men lige så vigtigt er det, at beboerne fungerer som områdets "beskyttende øjne", fordi de bruger områdets faciliteter, og fordi de ved deres tilstedeværelse viser, at de er glade for boligmiljøet og gerne vil passe på det.
En gerningsmand skal få fornemmelsen af, at her accepteres kriminalitet ikke.

"Samlokalisering" - dvs. en blanding af boliger og fritids- og erhvervsfaciliteter - er også en faktor, som forøger opdagelsesrisikoen. Det giver en større "trafik" i området, og derved færre udfoldelsesmuligheder for kriminelle. Samtidig er variation i området - dvs. forskelle i fx beboersammensætningen - hensigtsmæssig; det kan være forskellige aldersgrupper, etniske grupper, statusforskelle mv.

Som generel kriminalpræventiv foranstaltning i lokalområderne kan det anbefales, at der udvikles netværk eller samarbejdsmønstre mellem private og offentlige instanser i området ved aktivt at inddrage beboere, foreninger, klubber og andre lokale ressourcer. Området bør desuden arbejde på at understøtte en integration af etniske grupper i lokalområdet. Dette kan i praksis ske ved støtte til "trivselsaktiviteter", når disse er sat ind i en større sammenhæng, f.eks. via initiativer fra det lokale SSP-udvalg.

Oversigtlighed
Oversigtlighed og synlighed i et by- og boligområde kan i sig selv virke forebyggende, fordi det øger opdagelsesrisikoen ved at udføre kriminalitet. Jo mere oversigtligt og synligt området er, desto mindre kriminalitet.
Her anbefales:
• gode oversigtsforhold med vinduer ud mod området over fx vejanlæg, stianlæg, haver og udearealer og parkeringspladser
• så få "skjulesteder" i bebyggelsen som muligt - dvs.
• plantebælter mellem stier og boliger er vedligeholdt og i lav højde;
• cykelskure og affaldsskure er anbragt, så de ikke reducerer synligheden
• synlighed i forbindelse med ind- og udgang af opgange, haver mv.
• "kriminalpræventiv belysning" af fx gårdarealer, p-pladser, stisystemer, adgangsveje, trapperum m.m.
• fysiske faciliteter i form af udfoldelsesmuligheder som legepladser, mødesteder foran husene og bagved husene
• hertil kommer opdelingen omkring, hvor stor "råderet" man har til området - dvs. opdelingen i halvprivate, private, halvoffentlige og offentlige områder.

Æstetik
Et lokalområdes æstetiske kvaliteter indvirker på kriminaliteten. Det kan være svært at konkretisere, hvad der egentlig er tale om, men der er enighed om, at nogle fysiske "rum" forøger oplevelsen af tryghed sammenlignet med andre.

Den grundlæggende antagelse er, at uorden, sløseri, hærværk (grafitti), knækkede stakitter, afskallet maling o.l. af mange opfattes som lovløshed i området; det antages endvidere, at gode oplevelsesmæssige kvaliteter foruden den objektive virkning også indvirker på beboernes adfærd og dermed har en subjektiv virkning.
Derfor anbefales "orden" gennem:
• vel vedligeholdte by- og boligområder
• malede og godt vedligeholdte mure, plankeværk mv.
• en beplantning med liv og farver
• en uddannet boligfunktionær
• en beboer-holdning, der prioriterer en holdning til at tage ansvar for områdets udseende.

Adgangsforhold
De fysiske forhold, nærmere konkretiseret som adgangsveje til og flugtveje ud af de enkelte boliger, har også betydning.
Det kan anbefales at have:
• så få flugtveje som muligt
• effektive lukke- og låsesystemer
• dørtelefoner
• sikre vinduer og døre
• holdbare/solide og gennemprøvede materialer
• muligheder for effektiv opbevaring af cykler og knallerter.

Medansvar
Konkret kan målsætningen i bydelen være at øge den lokale befolknings følelse af samhørighed og medansvar for området.
Særligt omkring fysiske forhold mv. anbefales det, at
• der i skabes fysiske faciliteter gennem et samarbejde med beboerne. Dvs. at der skabes mulighed for en øgning af en fællesskabsfølelse og dermed en ansvarsfølelse
• fællesskabsfølelsen får de mest optimale muligheder for at udvikle sig via mødesteder, aktivitetsarealer og særlige "rum"
• beboerne skal gives mulighed for at eksperimentere med de fysiske omgivelser, og disse muligheder øges, når fornemmelsen af ejerskab til området er der. Konkret kommer dette til udtryk i
• socialt overskuelige enheder (hvilket er operationaliseret i mindre grupper af beboere - 40-80 i en nabogruppe og 80-200 i en nærgruppe
• møder om kriminalpræventive spørgsmål - hvor man fx. gennemgår bebyggelsen sammen; finder "svage punkter", udpeger ansvarlige eller kontaktpersoner til offentlige myndigheder (socialforvaltning og politi)
• Herudover kan man sige, at fællesarrangementerne og fællesaktiviteterne også har til formål at få folk til at indse muligheder (gennem fælles erfaring) for at modvirke chikane og andre problemer i by- og boligområderne.
• Nabohjælp kampagner

Netværk
SSP-samarbejdet (samarbejdet mellem socialforvaltning, skole og politi) bør være krumtappen i det tværfaglige kriminalpræventive arbejde i lokalområdet, da det er den personkreds, der har den tværfaglige viden - og kendskab til de tværsektorielle samarbejdsmuligheder, ligesom de står bag udarbejdelsen af den lokale (kommunale) forebyggelses- og misbrugspolitik.

Konkret betyder det, at det anbefales, at der er kontakt mellem det lokale boligområdes repræsentanter og det lokale SSP-udvalg.

Målene er at udvikle SSP-samarbejdet, der har ansvaret for organiseringen af den kriminalpræventive indsats - med særligt fokus på målgrupperne i forhold til alle (kriminalitets-) problemfelter omkring tre niveauer: det generelle niveau, det specifikke niveau og det individorienterede niveau.

På alle tre niveauer skal man overveje, hvordan beboere og lokale netværk vil blive inddraget i det daglige kriminalpræventive arbejde.

Det generelle niveau
På det generelle niveau anbefales, at der i boligområdet organiseres netværk, så ALLE kan delagtiggøres - med at skabe kultur, traditioner, fællesskab (fælles problemopfattelse), således, at "nogle" opfanger signaler og behov, der bør dækkes/plejes/udvikles gennem dagligdags aktiviteter eller gennem projektlignende aktiviteter.

Formålet er, at ingen udvikler tendenser til selv at løse deres problemer ved kriminelle handlinger.

Som indsats på det generelle niveau anbefales konkret:
• Cafe-bibliotek
• Udarbejdelse af beboerblad/informationsavis mv.
• Aktivitetsforening (store legedag, jul, fastelavn, sommerfest mv.)
• Fælles "kagleklub" (m/k m. fællesinteresser; strik, tøj, bøger, mad mv.)
• Indretning af fælleslokaler til hobby/sport.
• Aktiviteter i skoleferier, multisport mv.
• Rådgivnings- ell. lektiehjælp (generelt)
• Samarbejdsforum for deltagelse i øvrige lokale fritidsaktiviteter.

Det specifikke niveau
På det specifikke niveau skal man organisere særlige aktiviteter for - og med - dem, der har et særligt behov. Det bør ske med tættere kontakt/relation/samarbejde, hvor der er mere plan i de forhold, som denne målgruppe bliver involveret i (- årsagsbearbejdning /opfølgning / kontrol- / reaktion på overskridelse af grænser / aftaler; konsekvens).

Formålet er, at der tages nødvendige hensyn til risikogruppen, så den ikke marginaliseres - og derved øger muligheden for, at målgruppen løser sine problemer ved kriminelle handlinger (og tiltrækker flere fra risikogrupperne).

Som indsats på det specifikke niveau anbefales konkret:
• Værestedsaktiviteter (evt. med rådgivningsfunktioner; børn / unge, familier mv.)
• Indretning af specifikke rum / pladser til særlige aktiviteter (sport / hobby mv.)
• Lokalteater (rollespil / forumteater mv.)
• Temadage med specifikke emner (miljø / kultur / kriminalitet / ung-til-ung mv.)
• Tur / natur-aktiviteter i / uden for bebyggelsen (samarbejdsøvelser mv.)
• Specifikke drenge- ell. pigeaktiviteter (daglige / ugentlige / mdr./ år)
• Rådgivnings- ell. lektiehjælp (specifikt)
• Prioritering af sundhedsforebyggende aktiviteter
• Der kan også etableres en såkaldt mandagsgruppe (koordineringsgruppe med et begrænset antal pers.) - til opsamling på særlige tidspunkter som f.eks. weekend-begivenheder, hvor der erfaringsmæssigt kan være et særligt behov for opfølgning omkring sociale- og/eller sygdomsproblemer eller rent tekniske problemer (kriminalitet / syge / hånd-værkerass. ell. anden prof. hjælp).

Det individorienterede niveau
På det individorienterede niveau skal der etableres netværkssamarbejde med andre professionelle om specifikke aktiviteter, som målrettes målgruppen i forhold til det særlige behov - og de årsager, der ligger til grund for, at der - hos enkeltpersoner - er udviklet en kriminel adfærd.

Formålet er, at der kan reageres formålstjenligt i forhold til enkeltpersoner, der har udvist kriminel eller anden uhensigtsmæssig adfærd, så denne form for adfærd ikke fortsætter - og udvikler sig.

Som indsats på det individorienterede niveau anbefales konkret:
• Individuel rådgivning (målstyring af egen fremtid)
• Rollespil / øvelser med ung-til-ung/fast støtteperson
• Erhvervstræningskursus / arbejdsmarkedsvejledning
• Træning i sociale færdigheder (kognitivt færdighedsprogram).

Disse eksempler kan kombineres med utallige frivillige sportslige og kommunale forebyggelsesinitiativer, der også kan være med andre grupper; stille piger, fra teenager til mor, familiecenter, hel- og halvdagsskoler, samarbejde med beboerrådgiver m.fl.

Kriminalpræventiv boligprojektering
Undersøgelser og erfaringer har vist, at hvis man medtænker kriminalpræventive tiltag allerede i planlægningsfasen af et boligbyggeri, kan man begrænse kriminalitet og hærværk fra starten. Det samme gælder i eksisterende byggeri, hvor man med forholdsvis enkle midler kan opleve at kriminaliteten falder med op til 40%.

I publikationen "Kriminalpræventiv boligprojektering" er der skitseret en række kriminalitetsforebyggende forhold, som man børe være opmærksom på i planlægningen af nybyggeri eller ved byfornyelse og om- og tilbygning af eksisterende byggeri.

Publikationen er henvendt til politikere, bygherrer, arkitekter, rådgivende ingeniører, boligadministratorer, kommunale forvaltninger og byplanlæggere.

Kilde: Alliance security a/s. Virksomheden er en del af Alliance Group sammen med søsterselskabet alliance clean & care. alliance clean & care er en markedsledende servicevirksomhed, som med mere end 800 motiverede medarbejdere og en landsdækkende organisation tilbyder komplette serviceløsninger til alle dele af den private sektor samt offentlige domiciler og institutioner.