SecurityWorldMarket

05-10-2015

Kommuner og private virksomheder kan lave fælles sikringsselskaber

Fra venstre ses i panelet Karsten Naundrup Olesen, Peter Oriat, Tom Laursen og Kasper Skov-Mikkelsen.

På den velbesøgte halvdagskonference ’Sikkerhed i kommunerne’ på Security User Expo i forrige uge kunne man blandt andet høre, at en kommune og en privat virksomhed kan danne et kapitalselskab til for eksempel vagtkørsel eller fremstilling af sikkerhedsudstyr. På konferencen fremgik det, at kommunerne kan og må mange ting, hvad sikkerhed angår, men der er også mange restriktioner – især når kommunen går ud over sine geografiske grænser.

Paragraf 60 under Lov 548 åbner op for muligheden for ”Kommunal selskabsdeltagelse” og dannelsen af selskaber bestående af en kommune og en privat virksomhed. Denne orientering kom fra Karsten Naundrup Olesen, professor på Center for virksomhedsansvar, Københavns Universitet. Professoren kunne samtidig konstatere, at denne mulighed så at sige aldrig bliver brugt af nogen – enten på grund af de restriktioner, paragraffen er behæftet med, eller fordi ingen rigtig har hørt om paragraffen.

Naundrup Olesen slog fast, at kommunerne har lovlig hjemmel til at foretage sig mange ting, som vedrører sikkerhedsområdet. For eksempel må en kommune iflg. Vagtvirksomhedsloven gerne lave sin egen vagtordning. Og der stilles langt fra de samme krav til de kommunalt ansatte vagter som til de privatansatte. Ikke overraskende syntes de tilstedeværende repræsentanter for vagtbranchen, at dette forhold er konkurrenceforvridende, men professoren så ikke noget odiøst i denne ’forskelsbehandling’.

Det er dog svært for en kommune at sælge sine vagtydelser til en nabokommune, da kommunen for det første (under en ”værdispildsbetragtning”) skal kunne dokumentere, at den har vagtkapacitet i overskud, og for det andet skal det kunne slås fast, at en ekstern, privat virksomhed ikke lige så godt kunne varetage de samme ydelser for nabokommunen. Og da der ifølge Kasper Skov-Mikkelsen fra SikkerhedsBranchen ikke ligefrem er mangel på vagtselskaber i Danmark, vil en kommune næppe på lovlig vis kunne udføre vagttjenester for en nabokommune.

En kommune må også gerne producere sikkerhedsudstyr af forskellig art – men kun til eget brug, og ikke ud over ”hvad der er nødvendigt”.

Kasper Skov-Mikkelsen mente, at det må være en fordel for en kommune at benytte sig af en privat vagtvirksomhed, da der stilles større kvalitetsmæssige krav til de private vagter. Et modargument fra Peter Oriat fra foreningen Danske Risikorådgivere var, at kommunalt ansatte vagter typisk bor i kommunen og kender gader og veje, erhvervsliv og beboere. Oriat kunne dog konstatere, at de fleste kommuner foretrækker at outsource til eksterne vagtleverandører.

Han udtrykte også et ønske om, at de private vagtselskaber ville være lidt mere fantasifulde i deres indledende salgsdialog med en kommune. Peter Oriat efterlyste ”merværdi” i form af ekstra tjenester - når et vagtselskab alligevel kører rundt i en kommune, så kunne vagterne måske også varetage andre opgaver. Tom Laursen, administrerende direktør for Securitas, var ikke uenig, og mente, at vagtbranchen bør oppe sig på dette punkt. Samtidig gjorde han opmærksom på, at udbudsreglerne er en hæmsko for de private virksomheder, og han ønskede udbud, som giver vagtselskaberne mulighed for at komme med alternative løsninger og tilbyde den ønskede merværdi. En kommunal repræsentant blandt tilhørerne mente, at udbudsreglerne også er en hæmsko for kommunerne, når de vil købe ydelser.


Tags


Leverandører
Tilbage til toppen