SecurityWorldMarket

23-05-2018

Kinesiske varemærkeansøgninger i USA er steget med 800 % siden 2014

Det viser en ny undersøgelse, som blev s uge Det stigende antal kinesiske varemærkeansøgninger er ifølge eksperter en stærk indikator på øget økonomisk aktivitet i landet.

Når man tager i betragtning, at kinesiske producenter sidder tungt på forsyning  af sikkerhedsudstyr til hele verden, ikke mindst inden for kameraovervågning, er det interessant læsning, at Kina er godt på vej til at overhale USA som verdens førende nation inden for varemærkeansøgninger i udlandet, og ifølge nye tal vil Kina overhale USA i 2020. Alene i løbet af de sidste to år er antallet af kinesiske varemærkeansøgninger i udlandet fordoblet, og kinesiske ansøgere indgav næsten 120.000 udenlandske varemærkeansøgninger i 2017.


Antallet af amerikanske varemærkeansøgninger foretaget af kinesiske brands er steget med 800 % siden 2014. Af de 120.000 udenlandske varemærkeansøgninger, kinesiske brands foretog i 2017, blev der indgivet mere end 50.000 ansøgninger alene i USA. Det svarer til omkring 10 % af alle ansøgninger til amerikanske varemærkeregistre på et år, hvilket tyder på, at USA udgør det største marked for kinesiske brands – og dermed har Kinas nære naboer fået hård konkurrence.

Udviklingen i varemærkeansøgninger er en stærk indikator på øget økonomisk aktivitet, og det er den kinesiske udvikling et godt eksempel på. Ser man på ansøgervolumen i Kina viser en rapport fra patentbureauet, Compumark, at kinesiske brands på bare fire år er sprunget fra at være nummer 10 i verden til at ligge som nummer to. De mange varemærkeansøgninger afslører eller forudsiger endda fremtiden for regional eller global handel. Hvis den nuværende tendens fortsætter, vil kinesiske mærker sandsynligvis kunne udfordre amerikanske mærker og overtage den globale føring i antal varemærkeansøgninger i nær fremtid.

Rapporten Chinese Brands Go Global er udarbejdet af CompuMarks team på baggrund af tal fra SAEGIS®, som er verdens største varemærkedatabase, der analyserer 62,6 millioner aktive varemærker på tværs af 186 varemærkeregistre i mere end 200 lande.

Kilde: Elektronikfokus, Rolf Sylvester-Hvid




Tags

Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Tilbage til toppen