SecurityWorldMarket

02-05-2014

Kidde skifter navn til Autronica Fire and Security

Kidde får nyt navn og logo.

På tirsdag den 6. maj skifter Kidde Danmark A/S navn til Autronica Fire and Security A/S. Kidde Danmark har siden 1986 været distributør af Autronica Fire and Security produkter til det danske marked, og nu tager Kidde skridtet fuldt ud og bliver en del af den norske Autronica Group.
- Autronica Fire and Security har mange års erfaring inden for branddetektering, brandslukning og sikringssystemer, og vi har derfor set muligheden for at samle alle vores kompetencer og blive hinandens løftestang. Dertil kommer - ikke uvæsentligt - at vi deler samme kultur og opfattelse af de værdier, der skaber en sund virksomhed i vækst, siger Sales & Marketing Manager Henrik Falshøj.

- Autronica Fire and Security repræsenterer innovation og god service, som afspejles i hele værdikæden - lige fra produkter, teknisk support, projektledelse og service til uddannelse og træning i det samlede produktprogram - og vores mål vil fortsat være, at kunden får den bedste tekniske og mest kosteffektive løsning, der møder det specifikke behov hver gang. Vi er overbeviste om, at dette skridt vil være til gavn for både kunder, leverandører og medarbejdere og vil medvirke til yderligere at styrke vores markedsposition, slutter Henrik Falshøj.


Leverandører
Tilbage til toppen