SecurityWorldMarket

18-11-2010

IRIS Touch - sikker IP-alarmtransmission med polling

ADI-Alarmsystem præsenterer på Sectech i København en sikker IP-alarmtransmission og -polling for sikringssystemer. Systemet består af to dele, nemlig en IP-alarmsender, som er monteret i eller i forbindelse med indbrudsalarmen samt en Polling Engine, som er placeret hos kontrolcentralen. Sectech slutter i dag, torsdag den 18.
Fordelene ved Chiron IP-transmission er, at IRIS Touch kan anvendes på alle IP-netværk, såsom DSL, LAN, GPRS. Polling-intervallet er på mellem 10 sekunder og 7 dage. Der er tale om en kosteffektiv løsning med kort tilbagebetalingstid, som kan tilsluttes alle centraler med eller uden on-board dialler.

Den kan let eftermonteres og kræver intet selvstændigt abonnement. Systemet anvender sikre, krypterede links, (MD5 og RC4). Der er mulighed for back-up transmission via alternative kanaler. Det giver mulighed for fjernprogrammering og –servicering. Pollingen initieres decentralt – altså ud gennem kundens firewall.

Af nyt hardware i systemet kan nævnes Touch 120 Ethernet med PSTN til IP-konvertering. Der er touchskærm med dansk menu for avanceret konfigurering. Den kan også konfigureres via USB-indgang, og der er USB/seriel data-transmission via netværk. Touch 120 Ethernet indeholder to indgange for alarmtransmission via netværk.


Leverandører
Tilbage til toppen