Nogle af de erhvervsbygninger, der flest gange blev besøgt af indbrudstyve, var skoler. 1.667 indbrud i skoler betyder at flere end hver anden skole i Danmark havde indbrud i 2014. Er det mon skolernes beholdning af elektroniskudstyr og manglende krav fra en erhvervsforsikring, der spøger? Det mener SikkerhedsBranchens direktør, Kasper Skov-Mikkelsen i hvert fald.

Sikringen halter bagefter
– Det er ikke ligefrem en nyhed, at danske skoler er dårligt sikret, og stadig flere af dem bliver udstyret med let omsættelig elektronik for tusindvis af kroner i form af fx iPads og lignende. Det er fint, at skolerne følger med tiden og gør undervisningen mere digital, men deres sikring halter bagefter, og dermed sætter de sig i en situation, hvor tyve hurtigt og nemt kan skaffe sig et stort udbytte, siger han og fortsætter:

– Elektronikbutikker, lagervirksomheder og så videre har for længst opdaget, at de er nødt til at sikre den slags værdier mod indbrudstyve, og når skolerne så ikke gør det i samme grad, er det jo ikke mærkeligt, at de tiltrækker sig tyvenes opmærksomhed.

Kameraer reducerer hærværk
Kasper Skov-Mikkelsen er selv far til to folkeskoleelever, og han har oplevet, hvor markant en forskel, ordentlig sikring kan gøre for en skole.

– En afledet konsekvens af god sikring, ikke mindst med tv-overvågning af udenomsarealerne, er, at det hærværk, mange skoler er plaget af, falder dramatisk. På mine egne børns skole kunne et halvt års budget på hærværkskontoen betale for et dækkende tv overvågningsanlæg. Siden har der været et enkelt tilfælde af hærværk, og der fandt man gerningsmændene med det samme. Det er næsten to år siden, siger Kasper Skov-Mikkelsen.

Kameraer alene gør det ikke
Christian Østergård, der er specialkonsulent i Det Kriminalpræventive Sekretariat hos Syd- og Sønderjyllands Politi, er enig med Skov-Mikkelsen, men tv-kameraer gør det ikke alene, mener han:

– Tyveknægtene har ganske rigtigt fundet ud af, at skolerne er et af de få områder, hvor det stadig er nemt at skaffe sig adgang til let omsættelige værdier. Den opfattelse skal ændres, og ændringen skal komme oppefra, fra kommunalbestyrelse og skoleledelse. Der skal formuleres en ordentlig sikkerhedspolitik, som hver enkelt medarbejder skal følge mht. hvem der sørger for at låse bærbare computere inde og hvor, hvem der slår alarm til og så videre. Ledelsen skal se skolen med tyvens øjne – og her hjælper vi gerne til fra politiets side.

Ikke kun skolens ansvar
– Men en skole er ikke kun skolens og kommunalbestyrelsens ansvar. Den er vores alle sammens ansvar, og jeg vil gerne rette en appel også til de entreprenører og håndværkere, som udarbejder skader efter indbrud på skoler: Kom med noget kvalificeret rådgivning om fx montering af en mere robust type vinduer eller døre og dørkarme, som tyven skal bruge mere tid på at bryde op. Og når en ny skole skal projekteres, så ser jeg gerne, at arkitekter og rådgivende ingeniører tænker indbrudssikring ind i byggeriet fra starten.

– Jeg vil også gerne opfordre skolens naboer til at lægge flere gå- og cykelture forbi og måske ind på skolens område, især i weekender og skoleferier. Jo flere mennesker, der færdes omkring skolen, jo dårligere vilkår får tyvene.

– Med årvågne skole-naboer, en sikkerhedspolitik, der følges af alle medarbejdere, mekanisk sikring i form af vinduer og døre, der opfylder minimumskrav til indbrudssikring, etablering af særligt sikre celler til opbevaring af tyvetækkelige effekter, udvendige følere, der tænder for chokbelysning på udvalgte steder, en larmende tyverialarm – helst med opkobling til vagtcentral – samt optimalt også et antal tv-kameraer monteret af en autoriseret installatør, ja så er jeg meget sikker på, at vi har at gøre med en skole, der vil virke afskrækkende på de fleste tyveknægte, slutter Christian Østergård.

Plejehjem overrasker
Skoler er én type kommunale ”erhvervsbygninger”. Institutioner og plejehjem en anden. I den kategori kan man i Rigspolitiets centrale nøgletal læse, at der var 675 indbrud i 2014. Det er bestemt mange, men det er faktisk næsten 40 procent færre end i 2013, hvor der var 1.116 indbrud i samme kategori. En oplagt forklaring falder ikke en i øjnene.

Apoteker og lægekonsultationer
Plejesektoren har brug for medicin og andre medikamenter – og det har en hel del kriminelle også. Et kuriosum, når man betragter politiets statistikker, er forskellen på antal indbrud på apoteker og i lægekonsultationer og lignende. På apoteker var der i 2014 40 indbrud, mens der i lægekonsultationer og lignende var hele 433 indbrud. Det viser virkelig, at det nytter at sikre sig – apoteker har langt flere eftertragtede lægemidler liggende end lægekonsultationer, men de har også langt bedre sikring. De centrale nøgletal kan ses på politiets hjemmeside:
https://www.politi.dk/da/servicemenu/statistik/CentraleNoegletal/

Af Elisabeth Kierkegaard og Jonny Sjöberg