SecurityWorldMarket

18-11-2020

Hackerne går efter vores sundhedsdata

En ny analyse viser, at det berygtede Emotet-botnet og Trickbot-malwaren har ramt hhv. 13,76 procent og 3,77 procent af alle virksomheder, og de er dermed fortsat de største globale cybertrusler mod virksomheder.

Check Point Software Technologies’ seneste Global Thread Index for oktober viser, at Emotet-botnettet og Trickbot-malwaren er de største cybertrusler mod virksomheder, og der opleves især en stigning i ransomwareangreb hos sundhedsvirksomheder.

Check Point Research, der er en del af Check Point Software Technologies, har netop offentliggjort deres seneste Global Threat Index for oktober 2020. Analysen viser, at det berygtede Emotet-botnet og Trickbot-malwaren har ramt hhv. 13,76 procent og 3,77 procent af alle virksomheder, og de er dermed fortsat de største globale cybertrusler mod virksomheder. De to trusler har særligt ramt hospitaler og sundhedsvirksomheder, hvor er er sket en kraftig global stigning af ransomwareangreb.

- FBI har bl.a. været ude og advare sundhedsvirksomheder mod Ryok-ransomware, der skyldes Trickbot-malwaren og Emotet-botnettet. Ransomwareangreb er alvorlige i sig selv, men når sundhedsvirksomheder bliver ramt, kommer vores personlige sundhedsdata i fare, og i yderste konsekvens kan det ende med at koste menneskeliv, udtaler Niels Zimmer Poulsen, der er Head of Security Engineering hos Check Point i Danmark. Han fortsætter:

- Det er dog vigtigt at pointere, at det ikke kun er sundhedsvirksomheder, som hackerne går efter, men alle virksomheder. Af samme grund er Trickbot og Emotet fortsat de største globale cybertrusler mod virksomheder for fjerde måned i træk.

Emotet-botnettet ramte i oktober 9,56 procent af de danske virksomheder, hvilket også gør det til den største cybertrussel i Danmark.



Leverandører
Tilbage til toppen