SecurityWorldMarket

03-08-2016

Øget grænsekontrol driver markedet for radarbaserede sikkerhedssystemer

En stigning i antallet af territoriale konflikter og geopolitisk ustabilitet i Mellemøsten samt i Asien er nogle af de vigtigste faktorer bag en stadig større vækst i det globale radarsikkerhedsmarked. Analytikere hos Marketsandmarkets forudsiger. at denne sektor vil vokse i omsætning fra 18 mia. dollar i 2016 til over 25 mia. i 2022, baseret på en årlig vækst på 5,9 % i prognoseperioden.

Andre faktorer, der driver det globalt marked for radarsystemer, er, at militære myndigheder verden over erstatter ældre eksisterende systemer med moderne og betydeligt mere omkostningseffektiv teknik. Forsvarsbudgetnedskæringer i udviklede økonomier fører til stadig mere automatisering af forsvars- og sikkerhedssystemer, hvilket analytikerne også regner ind som en stimulerende faktor for radarsikkerhedsmarkedet.

Jordovervågningsradar (GSR) systemer forventes at lede det globale radarsikkerhedsmarked mellem 2016 og 2022. Det er også det segment, som havde den største markedsandel i 2015. Markedet for GSR systemer ventes at vokse yderligere mellem 2016 og 2022. Især er det militær brug af GSR systemer, ligesom home security-applikationer inklusive grænsesikring. GSR-systemer kan desuden bruges til at opdage og spore fly i lav højde.

Grænsesikkerhedsapplikationer forventes at bære den største markedsandel i 2016 og beregnes at få en betydelig stigning i efterspørgsel videre frem til prognosetidens sidste år 2022 - dette som en følge af behovet for at sikre sig mod terrorister samt for at forhindre menneskehandel og ulovlig indvandring, samt endvidere for at forhindre ulovlig import og eksport ved grænserne. Highway Safety-systemer og antikollisionssystemer til tog ventes også at bidrage til væksten i dette marked i løbet af prognoseperioden.

Regionen Asien-Pacific ventes at få de største væksttal, da lande som Kina, Indien og Japan foretager store investeringer i forskning og udvikling samt af radarsikkerhedssystemer i regionen.

Som førende leverandører nævner Marketsandmarkets Thales SA (Frankrike), Lockheed Martin Corporation (USA), Raytheon Company (US), Elbit Systems Ltd (Israel) og svenske Saab AB.


Tags


Leverandører
Tilbage til toppen