SecurityWorldMarket

27-08-2012

G4S holder skindet på næsen trods OL-fadæse

Effekten af G4S vanskeligheder med at skaffe vagter til det overståede OL i London kommer formentlig ikke til påvirke regnskabet for første halvår nævneværdigt, idet perioden var afsluttet, da OL blev sat i gang i juli. Det skriver Penge.dk.
- Det er vigtigt at finde ud af, om G4S stadig er i stand til at hente kontrakter i Storbritannien, og hvis politiet og militæret kommer med positive tilbagemeldinger i forhold til det, G4S rent faktisk kunne levere til OL, kan der være gode muligheder, siger Kasper From Larsen, G4S-analytiker hos Danske Markets, til Ritzau Finans og uddyber:

- Det er vigtigt for G4S at få kommunikeret, at der ikke er nogen problemer med at få håndteret den type kontrakter. Senest har G4S' vanskeligheder med at skaffe personale til OL været brugt som argument mod selskabet, og regeringen i Storbritannien kan derfor blive presset til at vælge G4S fra.

- Den økonomiske effekt af selve OL-problemet, der betød, at det britiske militær over flere omgange måtte sætte ekstra sikkerhedspersonale ind, ventes af G4S selv at påvirke regnskabsåret 2012 negativt med mellem 35 og 50 mio. pund (330-471,5 mio. kr.), og det bliver nok i toppen af det spænd, det endelige tal kommer til at lande, mener Kasper From Larsen.

KIlde: Penge.dk


Leverandører
Tilbage til toppen