SecurityWorldMarket

13-07-2013

Fujitsu reducerer spildtid og tabte udgifter ved it-nedbrud

It-nedbrud er dyrt for virksomheden og giver frustrerede medarbejdere. Fujitsu introducerer nu et udvidet High Availability-koncept for Fujitsu BS2000/OSD mainframes, der fjerner sveden på it-medarbejdernes pande ved planlagte og ikke-planlagte it-nedbrud.
Fujitsus High Availability-koncept gør det muligt for it-afdelinger at holde forretningskritiske services og applikationer kørende under nedetid, hvad enten den er planlagt som ved rutinemæssig vedligehold eller udvidelse af systemer eller uventet som ved fejl på hardware, strømafbrydelse, driftsproblemer eller naturkatastrofer.

Fujitsu Live Migration (LM) giver kunderne mulighed for at flytte mainframe styresystemet og applikationer fra en server til en anden – uden nedetid. Fujitsu mainframe styresystem er det første og på nuværende tidspunkt det eneste, der kan tilbyde LM. Ved at sikre konstant drift af forretningskritiske applikationer, barberer LM tidsforbruget på nødvendige tiltag som servervedligeholdelse ned med adskillige timer.

Automated Cluster Failover giver sikkerhed under uventet nedetid. Fujitsu High Availability (HA) gør det hurtig og smertefri for virksomheder at gendanne servere i en cluster konfiguration. Når en mainframe server svigter, kan HA-systemer genstartes virtuelt med det samme, uden at virksomheden taber data, ved automatisk at overføre styresystemets infrastruktur og alle programmer og data til en anden server i clusteret. Virksomheden kan nemt konfigurere processen og prioritere tilgængeligheden af individuelle mainframe gæstesystemer og applikationer.


Leverandører
Tilbage til toppen