SecurityWorldMarket

08-01-2015

Foxstream og Samsung Techwin i samarbejde om persontælling

Persontællingssoftwaren er ideel til bl.a. lufthavnsterminaler.

Persontællingssoftwaren er ideel til bl.a. lufthavnsterminaler.

Foxstream, det hurtigt voksende franske softwarefirma, som specialiserer sig i VCA i realtid (Video Content Analysis), har annonceret et nærmere samarbejde med Samsung Techwin. Tælleprogrammet fra Foxstream kan nu køres på Samsung Techwin Open Platform WiseNetIII-kameraer.

FoxCounter er den første løsning fra Foxstream, som udnytter denne alliance. FoxCounter bygger på det serverbaserede FoxVigi-tællemodul. Den indbyggede version (FoxCounter) opfylder forskellige behov, fra statistik til sikkerhedsspørgsmål. FoxCounter bruges for det meste på steder, hvor mennesker kommer ind, og den kan hjælpe med at identificere spidsbelastninger, etablere referencebaser (dag/uge/måned) for at kunne måle en udvikling samt for i realtid at informere operatøren om, hvor hurtigt et sted bliver fyldt, i henhold til den maksimale kapacitet på stedet.

Den dedikerede netgrænseflade passer godt til Samsung Techwin WiseNetIII-kameraernes konfigurationsskærm og gør det især muligt at se en oversigt over alle data, som hvert kamera har rapporteret på samme netværk. Fra en enkelt browser, og ved at koble til et enkelt kamera, kan operatøren let få adgang til alle statistikker og en oversigt over, hvor mange mennesker som befinder sig i en bygning, selv om den har flere ind- og udgange.

Samsung Techwins Open Platform WiseNetIII DSP har en processorkraft, som kan køre flere Edge-baserede programmer så som FoxCounter, samt løsninger for videoanalyse, ansigtsgenkendelse og ANPR-løsninger, som kan downloades på samme måde, som når man downloader apps til en smarttelefon. Det giver også brugeren frihed til at bruge den software til videoadministration (VMS), som passer bedst til de specifikke projektkrav.

WiseNetIII-serien er perfekt til FoxCounter, fordi den støtter P-Iris, som optimerer irisfunktionen, når der er flere lysforhold på samme sted. Dette fører til billeder med bedre kontrast, klarhed, opløsning og dybdeskarphed. P-Iris gør det lettere for FoxCounter at genkende flowretningen. FoxCounter fungerer i to retninger i et loftmonteret kamera og er en brugervenlig og meget nøjagtig løsning selv under varierende lysforhold, for eksempel lysbevægelser, skygger, refleksioner osv.

Takket være WDR-funktionen, som er indbygget i WiseNetIII-serien, reduceres uskarphed, og der skabes klarere billeder. FoxCounter kan derfor forfine tælleresultaterne, når flere mennesker krydser tælleområdet samtidigt.

FoxCounter er ideel til detailhandel, lufthavne, jernbanestationer, museer, forlystelsesparker mv.



Leverandører
Tilbage til toppen