14-06-2010
Forsinket alarmberedskab en uopdaget skandale
"økonomistyrelsen har ikke haft ordentlig indsigt i, hvad der skulle leveres, og virksomheden Terma har ikke været i stand til at udvikle softwaren. Efter forsinkelser og store økonomiske tab står firmaet nu uden de nødvendige folk til at udvikle softwaren. Deres systemarkitekt er væk, og projektudvikleren er væk," oplyser Kurt Christensen, der har fulgt SINE-projektet fra første dag.
Da økonomistyrelsen i 2006-08 satte tre dele af det nye radionet i udbud, vandt Danmarks største våbenproducent, Terma A/S, udbuddet om udvikling af softwaren til alarm- og vagtcentraler med en kontraktsum på 300 millioner kroner. Men endnu har Terma ikke leveret. Og det har sikkert også lange udsigter, påpeger Kurt Christensen.
Ifølge kommunikationschef Karsten Rasmussen fra Terma er firmaet i øjeblikket i forhandlinger med staten om en række tilretninger i kontrakten: Det er aftalt parterne imellem, at vi ikke kommenterer projektet, mens forhandlingerne står på," siger han til Information.
Kilde: Information


















