SecurityWorldMarket

12-06-2008

Flest indbrud ved højlys dag

Risikoen for at få indbrud i sit hjem er størst i dagtimerne. De fleste indbrudstyve foretrækker at arbejde i tiden mellem kl. 8 og 16, viser en opgørelse fra Forsikringsoplysningen

De fleste indbrud i villa- og parcelhuskvartererne bliver begået i tidsrummet fra kl. 8-16. Om aftenen fra kl. 16-24 er indbrudstyvene også aktive, mens de færreste indbrud bliver begået om natten fra midnat til kl. 8.
- Det er en myte, at de fleste indbrud bliver begået i ly af mørket. Indbrudstyve foretrækker behagelige arbejdstider i dagtimerne, hvor de kan tømme folks hjem, mens de er på arbejde, siger konsulent Christian Skødt, Forsikringsoplysningen.
Søndagen er typisk hviledag også for indbrudstyve, viser erfaringerne i Forsikringsoplysningen.
- Langt de fleste mennesker slapper af hjemme hos sig selv om søndagen. Når de fleste folk er hjemme, giver det vanskelige arbejdsvilkår for indbrudstyvene, og derfor vælger de også at holde sig i ro om søndagen, siger Christian Skødt.
Indbrudstyvene har været meget flittige i 2007. Antallet af indbrud i private villaer er steget med 14 pct. i forhold til 2006. I 2007 blev der begået 26.968 indbrud i villaer mod 23.645 indbrud året før.



Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Tilbage til toppen