Falske alarmer og for langsom alarmering er blandt farerne, når to tredjedele af landets automatiske brandalarmeringssystemer (ABA-anlæg) er fejlramte.

Sådan advarer Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) nu, efter at en optælling viser, at instituttet finder fejl på 70 pct. af alle kontrolbesøg hos virksomheder og offentlige institutioner – et tal, der er steget fra 50 pct. på bare ni år.

"Fejlene afholder kun sjældent et system fuldstændig fra at virke, men forsinkelser kan være alvorlige, og fejlalarmer er med til at underminere brugernes tillid til alarmsystemerne", advarer direktør for infrastruktur og kvalitet i DBI Anders Frost-Jensen.

"Hvis orienteringsplanerne er forkerte, kan brandvæsenet ikke finde det rette sted, når alarmen går, og hvis man har glemt at udstyre et rum med detektor efter en ombygning, opdager man en brand senere, end man burde," siger han om risikoen ved fejlbehæftede anlæg.

De mest bemærkelsesværdige fejl er dog det, rapporten betegner som installationsfejl. De tæller hver tredje fejl og dækker ifølge Anders Frost-Jensen især over to forhold: travlhed hos installatørerne og en øget kompleksitet i bygningerne.

"Man bygger på anderledes måde i dag, og man må ofte integrere forskellige anlæg med hinanden. Det gør det svært at overskue, at det bliver udført rigtigt," påpeger han.

Derudover kan ukonkrete beskrivelser fra rådgiverne også være et problem, vurderer Anders Frost-Jensen med henvisning til den brandtekniske vurdering, der bliver lavet af en rådgivende ingeniør inden en installatør kan montere brandanlæg.

"Vi har set en tendens til, at en rådgiver beskriver anlæggene ukonkret. Dem, der skal udføre dem, har behov for at vide konkret, hvordan det skal laves. I det spændingsfelt opstår der tilfælde, hvor de udførende gætter forkert," mener Anders Frost-Jensen.

Kilde: DBI og Ingeniøren