Her lyder det, at man har valgt at afskedige de medarbejdere, der beskæftiger sig med patienttransport, fordi Falck i dag opererer med for høje omkostninger på området. Med ændringen afskediger Falck 570 hel- og deltidsmedarbejdere, der i dag arbejder med siddende patienttransport. 250 af de 570 afskedigede medarbejdere afskediges som en konsekvens af, at Falcks kontrakt om siddende patienttransport med Region Hovedstaden udløber senere i år.
- Vores omkostningsniveau har simpelthen været for højt, så det er desværre et skridt, vi er nødt til at tage, siger administrerende direktør Jakob Bomholt til Ritzau.
Afskedigelserne sker med virkning fra udgangen af september 2018.

















