DI nedsatte sidste år et såkaldt produktivitetspanel, som står bag forslagene. Tidligere i år fremlagde det 21 anbefalinger - et af dem forslaget om at lempe de danske brandkrav, de danske ”særregler,” som de betegnes. Som eksempel nævnes, at den danske transportvirksomhed DSV valgte at opføre et lager til 111 millioner kroner i Landskrona i stedet for i Danmark på grund af de danske brandkrav, som ville have fordyret byggeriet med godt 20 millioner kroner.

Det er iflg. SikkerhedsBranchen svært at opgøre, hvor stor en del af prisen på et byggeri, der skyldes brandsikring. Beredskabsstyrelsen prøvede i 2000 og nåede til 5-6 procent. På et byggeri til 111 millioner, ville brandkravene altså udgøre 5,5 – 6,5 millioner kroner, og ved at flytte det til Sverige sparer man altså godt 20 millioner kroner.

- Dette lyder umiddelbart ikke helt rigtigt. Måske skal de 20 millioner kroner ikke sættes i forhold til 111 millioner, men til 400 millioner, som byggeriet ifølge DSV’s hjemmeside koster, og hvis man så kalder alt beton og isolering i byggeriet for brandsikring, kan man måske få regnestykket til at ”hænge sammen,” men man er ude på tynd is, mener SikkerhedsBranchens dierektør, Kasper Skov-Mikkelsen.

- Vi synes, de fire organisationer skal finde et bedre eksempel og anlægge et helhedssyn, hvor de kigger til brandskader i landene, udgifter til beredskaber – der er dobbelt så dyre i Sverige som i Danmark - og i det hele taget samfundets samlede udgifter ved brand og brandsikring. Vi argumenterer ikke her med, at der dør færre i brand i Danmark end i Sverige, for det er ikke relevant i denne sammenhæng, da næsten alle branddøde i de to lande omkommer ved boligbrande. Det er i dag meget sjældent, at nogen dør på arbejdspladsen, og sådan skal det fortsat gerne være, siger Kasper Skov-Mikkelsen.