Som ejer, administrator og udvikler af ejendomme – der blandt andet omfatter fængsler, politi, det svenske forsvar og retsbygninger, er Specialfastigheter særdeles godt inde i droneproblematikken. Truslen varierer fra ejendom til ejendom.

– Inden for kriminalforsorgen kan man tænke sig forskellige scenarier. Det kunne for eksempel være forberedelse til et flugtforsøg, hvor hjælpere udefra ved hjælp af droner fotograferer bestemte dele af fængslet, siger Mats Lindmark, der er sikkerhedschef hos Specialfastigheter Sverige.

Eller at man kaster genstande ned fra luften til fanger, for eksempel narkotika, information eller våben.

– Det er kun fantasien, der sætter grænser. Det handler om, hvad personen på den anden side af muren har bestilt. Det kan være information i form af meddelelser eller mobiltelefoner. Men droner kan også bruges som ren distraktion og flyves ind for bevidst at tiltrække sig opmærksomhed. Derefter kan andre droner udføre den egentlige opgave.

Bruges oftere

Urpo Mäkinen er en af det svenske politis eksperter inden for droner, og han siger, at politiet er blevet opmærksom på en øget strøm af rapporter, hvor UAS (Unmanned Aerial Systems) er blevet anvendt til kriminelle formål.

– Det handler om hændelser med alt lige fra terrorisme til forskellige typer af krænkelser og opinionstilkendegivelser. Det kan også konstateres, at kriminaliteten har tilpasset sine metoder og bruger UAS i sine aktiviteter til blandt andet smugling, efterforskning og kortlægning af følsomme objekter.

Detektere og uskadeliggøre droner

Mats Lindmark siger, at der er to ting, som Specialfastigheter forsøger at holde sig opdaterede om med henblik på at hjælpe sine beboere ved behov: Det er dels de teknikker, der findes for at detektere indflyvende droner og få dem væk eller ned på jorden, uden at det udgør nogen fare for omgivelserne. Droner kan enten forudprogrammeres til at udføre en opgave med forudbestemte koordinater og flyve ind over et område eller fjernstyres af en person på jorden, som enten har dronen inden for synsvidde, eller som styrer den med hjælp af et kamera på dronen. Hvis dronen er forudprogrammeret, mener Mats Lindmark, at det gælder om at forsøge at forstyrre den væk.

– Her kan man bruge elektromagnetisk puls, EMP. Man sender kraftige spændinger, som pulsen inducerer, men som er uskadelige for de fleste mennesker. Dette gør man for at forstyrre informationen ud af dronen. Teknisk set fungerer det godt nok, men problemet er at finde den rette frekvens. Avancerede droner kan selv frastøde signaler og springe mellem forskellige frekvenser, og elektromagnetisk puls er meget dyrt, hvis man skal arbejde over lange afstande, siger han.

Radar og jagtfalke

Hvis nogen styrer dronen, så mener Mats Lindmark, at det gælder om at finde frekvensen, overtage styringen og få dronen ned under kontrollerede former. Droner kan detekteres med radarsystemer, som er indstillet til at søge efter dem. Man kan også detektere droner ved hjælp af den lyd, de giver fra sig.

Der er også internationale, mere ukonventionelle eksempler på, hvordan droner kan bringes ned. På tæt hold kan man skyde et net hen over dronen, som bevirker, at dens propeller stopper, og den falder til jorden. Et andet eksempel, der er brugt, er at træne jagtfalke til at angribe dronerne. Dette fungerer dog kun, hvis dronerne er små. Hvis det drejer sig om angreb på militære interesser, kan man naturligvis også skyde en drone ned, hvis forholdene tillader det.

Risiko for terrorangreb

I april 2015 blev en mand arresteret i Japan efter at have indfløjet og landet en drone på taget af den bygning, hvor landets premierminister arbejder. Dronen medbragte en lille beholder med radioaktivt sand fra atomkraftværket Fukushima. Strålingen var ikke tilstrækkeligt kraftig til at kunne skade nogen, og det var snarere en politisk protest end et attentat, men det viser, at denne type af angreb er meget vanskelige at sikre sig imod.

– Politiet hele tiden nødt til at tilpasse sine arbejdsmetoder, og det gælder i højeste grad også mod den nye trussel fra UAS’er. Problematikken med UAS’er er efterhånden altid med, når vi planlægger vores indsatser, for eksempel ved store arrangementer og statsbesøg. Vi begynder mere og mere at tale om den tredje dimension, det vil sige luftrummet, siger eksperten Urpo Mäkinen fra det svenske politi.

Droner kan udstyres med forskellige slags våbensystemer, alt lige fra mindre sprængladninger til gasbeholdere, og de kan forårsage stor skade. Desuden kan de flyve næsten lydløst.

Udnyttes af paparazzier

Endnu et problem med droner er, at de kan bruges for at krænke den personlige integritet. Mats Lindmark er godt bekendt med, hvordan droner bruges udenlands. Personer, der arbejder med personsikkerhed, møder alt oftere paparazzier, som bruger droner for at komme tættere på de personer, de overvåger.

– Sikkerhedspersonale har fortalt mig, at de bliver forfulgt af droner med avanceret fotoudstyr flere gange om ugen. Det forstyrrer både den private sfære og den personlige integritet.

Mats Lindmark tilføjer, at dronerne heldigvis også har mange positive sider.

– Det handler for eksempel om at søge efter personer ude i naturen og om at redde liv. Droner kan flyve under vanskelige forhold, og de kan udstyres med både mørkeseende kamera og varmekamera. De kan for eksempel inspicere kraftledninger, og de kan hjælpe politiet ved indsatser mod farlige personer.

Ambitiøs dansk droneforskning

På Syddansk Universitets Dronecenter forsker man både i mulighederne, begrænsningerne og frygten. Dronecentret blev startet i august 2015 med Brad Beach ved roret, tidligere oberstløjtnant i det amerikanske marinekorps og operativ chef for det amerikanske militærs UAS-skole. Visionen for Dronecentret er i 2020 at være "anerkendt som førende i Europa inden for droneteknologi”.

Når den amerikanske droneekspert har valgt at gøre karriere i Danmark, skyldes det blandt andet Danmarks internationale ry på droneområdet:

- Internationalt set betragtes Danmark som en af de europæiske first movers inden for droner. I har et meget dedikeret forskningsmiljø og flere internationalt anerkendte virksomheder, forklarer Brad Beach og henviser blandt andet til de danske dronevirksomheder Sky-Watch og Little Smart Things.

Journalist Louise Egholm Burcharth fra Magisterbladet har talt med Brad Beach om den sikkerhedstrussel, som dronerne udgør:

- Jeg bliver tit spurgt om, hvad der forhindrer, at droner bliver udnyttet af terrorister. Men det er præcis det samme, som forhindrer terroristerne i at bruge en bil eller et fly som våben, da enhver form for teknologi kan bruges uhensigtsmæssigt, siger Brad Beach.

Frygten handler om uvidenhed

For lederen af dronecentret handler frygten om uvidenhed. Derfor bruger han meget tid på blandt andet at holde foredrag om de store samfundspotentialer, som droner rummer. Han forudser, at det handler om tid, før de er så stor en del af hverdagslivet, at det overskygger de mulige skader.

Ud over miljøgevinsterne - og hjælp til fx landmåling ufremkommelige steder - tæller også uddeling af nødhjælp, brandslukning, eftersøgning i katastrofeområder og transport af medicin og blodprøver, der i sidste ende kan redde liv.

Men ifølge Lars Klüver, direktør for Teknologirådet, skal man ikke lukke øjnene for, at " selv fredelige droner kan bruges til noget ufredeligt". Han anerkender de store potentialer, men ser, at der er brug for langt større "damagecontrol" i udviklingen af de civile droner.

Til Magisterbladet siger Lars Klüver, at den bedste måde er at udvikle dronerne, så de ikke er i stand til at gøre noget, som de ikke må. Og han efterspørger generelt mere opmærksomhed omkring dette i udviklingsmiljøet.

Denne tekst kan læses i sin helhed i avisen Security User.