Med ansættelsen af administrerende direktør Jakob Riis, der kom fra Novo Nordisk, tog Falcks bestyrelse sidste år første skridt i en gennemgribende oprydning. At det var tiltrængt, fremgår af regnskabet for 2017, som er offentliggjort tirsdag.
Ser man bort fra de enorme nedskrivninger på mere end tre milliarder, som er gennemført, løber regnskabet kun lige rundt.Ud af en omsætning på mere end 15 milliarder kroner er det således kun lykkedes at opnå et driftsresultat på to millioner kroner.
Det er utilfredsstillende, siger Jakob Riis i en kommentar til regnskabet.

































