SecurityWorldMarket

07-04-2006

Der skiftes låse som aldrig før

Der er en kraftig stigning i salget af godkendte låse til boligen, oplyser Ruko. Og det er ikke kun hoveddøren, der sikres - danskerne vil have bedre låse hele vejen rundt.

De danske låsesmede oplever netop nu et boom i salget af højsikkerhedslåse og kunder, der stiller høje krav til produkterne. Ifølge låsevirksomheden Ruko er det ikke kun hoveddøren, der skal have en god lås. Danskerne vil have høj sikring i hele boligen.
-Vi mærker, at der er sket en holdningsændring i den senere tid. De fleste boligejere er meget bevidste om, at deres hjem skal sikres med bedre låse, og er interesserede i at vide, hvordan deres nye låsesystem virker. Desuden ønsker de, at den høje låsesikring også skal omfatte vinduer, terrassedøre, skur, garage og selv postkassen, siger marketingchef Ruben Raun fra Ruko.
Det er bl.a. kampagner med fokus på forældede nøgler, låsesikkerhed og øget friværdi i boligen til at købe kvalitetsudstyr for, der har sat turbo på danskernes ønske om at forbedre sikringen i hjemmet. Fx har Ruko gentagne gange gennemført kampagner, der opfordrer til at udskifte de gamle femstiftede låse med de runde nøgler. Og det ser nu ud til at virke.
Hos Ruko anbefaler man altid Garant10, der både er bore- og dirkesikker og godkendt i højeste sikringsklasse. Ruko Garant10 kan desuden omstilles, så samtlige låse kan betjenes af samme nøgle. Så slipper man for at have forskellige nøgler til døre, vinduer, garage og skur, samtidig med at systemet også kan udvides til at omfatte sommerhuset.
For at undgå problemet med for mange nøgler i omløb er Garant10 låsesystemet udstyret med et særligt sikkerhedskort, der forhindrer at den patenterede nøgle kan kopieres uden indehaverens tilladelse.




Leverandører
Tilbage til toppen