20-12-2013
Den svenske organisation Säkerhetsbranschen får ny chef
Säkerhetsbranschens formand, Björn Eriksson, fortalte efter mødet, at foreningens administration bliver skåret kraftigt ned til fordel for projekter med klar ’medlemsværdi’. Og direktørposten vil ikke blive genbesat. Foreningens nye leder Lennart Persson, får betegnelsen ’chef’ – hvilket formentlig er ensbetydende med færre lønudgifter.
Björn Eriksson siger, at fusionen af de to foreningskulturer fra Sweguard og Swelarm, som Säkerhetsbranschen bygger på, har været vanskeligere end forudset, og at de økonomiske kalkuler af forskellige årsager er blevet anderledes, end man oprindelig havde forestillet sig. Eriksson betoner dog også, at Säkerhetsbranschen har haft succes med at komme igennem eksternt med vigtige sikkerhedsspørgsmål.


















