I denne artikel, hentet fra det dugfriske eksemplar af avisen Security User, informerer SikkerhedsBranchen om seneste nyt vedr. kropsbårne kameraer:

Teknologien indenfor tv-overvågning udvikler sig hele tiden, og virksomheder og myndigheder er ikke sene til at gribe de nye muligheder. Tænk bare på nummerpladegenkendelse, der har været en uventet stor hjælp for færdselspolitiet, der tog teknologien i brug sidste forår. En anden ny mulighed er kropsbårne kameraer, som kan monteres på tøjet, brillerne eller hovedbeklædningen. Disse kameraer er nu udviklet i mange former, faconer og størrelser til forskellige formål.
Men er det lovligt at gå rundt med kameraer på tøjet ude i samfundet? Svaret må efterhånden klart kunne siges at være ja. Datatilsynets nyeste afgørelse om emnet viser, at hvis man overholder nogle krav, kan både offentlige myndigheder og "halvoffentlige" og private virksomheder frit bruge kropsbårne kameraer for at forebygge især trusler og vold mod ansatte, f.eks. vagter og p-vagter, og til at dokumentere hændelser, der alligevel opstår overfor politiet m.fl.

Formålet er afgørende
Formålet med registrering er altid det afgørende for lovligheden, og det gælder naturligvis også for kropsbårne kameraer. Det er således afgørende, at der er tale om reelle og særlige trusler mod den ansatte. I G4S' tilfælde er der tale om anmeldelse af en databehandling og en tilladelse fra Datatilsynet. Det vil sige, at sagen ikke behandles efter de særlige regler om tv-overvågning, men efter de almindelige regler i Persondataloven. Det er også SikkerhedsBranchens vurdering, at der jf. tv-overvågningslovens § 1 ikke er tale om tv-overvågning. Afgørelsen diskuterer ikke denne afgrænsning.
I afgørelsen giver Datatilsynet tilladelse til at foretage tv-overvågning med kropsbårne kameraer monteret på tøjet hos særligt udsatte vagter ("strøgvagter"). Tilladelsen gælder i tre år. Det er afgørende for tilladelsen, at det er den enkelte vagt, der beslutter, hvornår en optagelse skal gemmes. Lagringen sker når vagten trykker på en knap. Lagringen omfatter optagelser fra et minut før der trykkes på knappen til optagelsen afbrydes. Vagten skal afbryde kameraet så snart, der ikke længere er grund til at optage.

Vagten må ikke have adgang
For så vidt angår optagelsen er det væsentligt for Datatilsynet at vagten ikke har adgang til billederne. Han må således ikke kunne se, vise, slette eller ændre i billederne. Det sikres ved, at kameraet ikke har en skærm, og at billederne kun kan tilgås af særligt autoriseret personale. Det er endvidere vigtigt at være opmærksom på, at fristen for at slette billederne er sat til 14 dage i modsætning til de 30 dage, der kendes fra kapitel 6a om tv-overvågning i Persondataloven.

For så vidt angår både vagten og de mennesker, der ellers optræder på billederne, skal de have underretning om, at de bliver filmet. For vagternes vedkommende skal de have særskilt underretning jf. § 29 og 30 i Persondataloven. Desuden får hver medarbejder en instruks om, hvornår kameraet må aktiveres og om oplysningspligt, politianmeldelse og indsigt efter Persondataloven.

For så vidt angår andre, som optræder på billederne, skal det tydeligt fremgå af vagtens uniform, at han tv-overvåger. Desuden skal den, der bliver optaget, så vidt muligt mundtligt gøres opmærksom på det. Datatilsynet accepterer, at det er umuligt at underrette tilfældigt forbipasserende.

Målrettet lydoptagelse
For så vidt angår lydoptagelse, understreger Datatilsynet at det er en betingelse for tilladelsen, at mikrofonen målrettes det, der foregår mellem vagten og det, der typisk vil være en eller flere ophidsede borgere. Optagelse af andres samtale vil være i strid med Straffelovens § 263.

Til slut understreger Datatilsynet, at de almindelige regler om oplysningspligt overfor de registrerede i Persondatalovens §§ 28 – 30 og de almindelige regler om datasikkerhed (optagelserne må ikke komme til uvedkommendes kendskab) i § 41 stk. 3 også gælder her. I et tillæg til afgørelsen oplister Datatilsynet de regler, der ligger til grund for afgørelsen. Derfor er det en lang, men god afgørelse, som er god at få forstand af. Hele afgørelsen kan læses på Datatilsynets hjemmeside under "afgørelser."  

Andre virksomheder, der overvejer at udstyre medarbejdere med kropsbårne kameraer, kan bruge afgørelsen som en skabelon for, hvordan de skal gribe det an, når man søger om tilladelse.