SecurityWorldMarket

23-04-2007

Danskerne sikrer sig mod indbrud

Hele 74 procent af danskerne bruger deres naboer til at holde øje med boligen, og over en tredjedel har anskaffet sig låse med dirke- og kopieringssikkerhed, viser en ny undersøgelse fra Forsikring & Pension.

- Det er godt at se, at danskerne er så flittige til at holde øje med hinandens boliger. Opmærksomme naboer kan ofte være med til at få indbrudstyven til at tænke sig om en ekstra gang, siger konsulent Christian Skødt, Forsikringsoplysningen.
Undersøgelsen viser, at danskerne er meget bevidste om at sikre deres hjem mod indbrud. Blandt andet har over en tredjedel af danskerne anskaffet sig låse med dirke- og kopieringssikkerhed, og 22 procent har sikret døre og vinduer, så de er mere besværlige at åbne.
- Bedre låse og bedre døre og vinduer er en rigtig god ide. Gerne så det ikke er muligt at åbne havedøre og bagdøre indefra uden nøgle. På den måde kan tyven ikke så let komme ud og kan heller ikke have så meget med, siger Christian Skødt.
Undersøgelsen viser også, at mange danskere nævner deres hund som en god sikring mod indbrud.




Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Tilbage til toppen