Nogle kalder det en hæveautomat, og andre siger pengeautomat, mens den internationale betegnelse er ATM, der er en forkortelse for ”automated teller machine”. ATM’erne var tidligere blot ”pengeautomater”, hvor man udelukkende kunne hæve et beløb i den nationale valuta. I dag er de fleste ATM’er multifunktions-automater, hvor man kan vælge mellem fx både danske kroner og euro, ligesom man i nogle ATM’er også kan indsætte et beløb i sedler. I udlandet kan man mange steder også betale sine regninger og tanke penge på mobiltelefonens SIM-kort. Automaterne får således flere og flere funktioner, der må betyde, at ATM’en også i fremtiden vil være en fast del af gadebilledet.

ATM’er på gaden og i lobbyer

I dag tiltrækker ATM’erne tyve, som tidligere røvede eller brød ind i bankerne. Førhen var de fleste ATM’er placeret i en facade på en bankfilial. Automaterne var således nemme at komme til for bankkunderne, der til gengæld var mere udsatte for gaderøverier og tricktyverier. Nu placeres mange af automaterne i forbindelse med butikker, i centre eller andre steder, hvor mange kommer forbi. Og stadig flere ATM’er placeres i aflåste lobbyer, så man kan klare sine transaktioner i fred og ro. Ved indgangen til lobbyen er der en kortlæser, hvor ens kreditkort kan give adgang til rummet.

Voldsomme angreb

Men uanset hvor ATM’erne placeres, lykkes det ofte for tyve at komme ind til automaterne og pengene i dem. Midlerne er voldsomme. Tyvene benytter eksempelvis forskellige former for eksplosiver eller gas til at sprænge ATM’erne i luften. En anden metode er kæmpestore entreprenørmaskiner, der kan rive automaten ud af væggen, hvorefter den måske kan transporteres bort på en lastvogn!

Bliver tyven ikke stoppet af sikkerhedståge, er ødelæggelserne ekstreme.

Indbrudsforsøgene er meget voldsomme og ødelægger altid ATM’en og ofte en del af dens indhold af sedler. Mens sagesløse naboer og overboere til automaterne kan komme i livsfare. For ikke at tale om tyvene selv. Internationalt er der rapporteret om et dødsfald og flere kvæstede personer, der utilsigtet er blevet ramt under et angreb mod en ATM. Selvom de kriminelles angreb ikke fører til, at de får åbnet boksen og får pengene med sig, sker der ofte omfattende skader på ejendommen, som ATM’en er placeret i. Frygten for et angreb bevirker blandt andet, at ejere af ejendomme tæt ved automater har svært ved at tegne forsikringer på bygningen.

Stærkt stigende problem

En opgørelse over fysiske angreb mod ATM’er i Europa viser en voldsom stigning. Fra 1. halvår 2014 (1.032 angreb) til 1. halvår 2018 (2.046 angreb) er der registreret tæt på en fordobling i antallet af angreb, mens stigningen fra 1. halvår 2017 til samme periode i 2018 er på hele 21% i antal angreb og en stigning på 24% i bankernes tab på kontanter i ATM’en (kilde: EAST). Hertil skal lægges omkostningerne til reparation eller udskiftning af ATM samt skaderne på personer og ejendomme. På verdensplan er der monteret over 3 mio. ATM’er.

ATM’erne påfyldes løbende og kan derfor indeholde forholdsvis mange penge. Så de er meget tyvetækkelige på trods af, at de er svære at bryde ind i. Men tyvene skyr ingen midler i deres jagt på ”guldet”.

Vigtigt at standse tyven, før angrebet sættes ind

ATM’er bliver klassificeret efter, hvor gode de er til at modstå indbrud og ildspåsættelse, samt hvor miljørigtige de er i brug. Herudover kan en ATM være sikret yderligere mod angreb med eksplosiver eller gas. Men det optimale ville naturligvis være helt at standse tyven, før angrebet bliver sat ind.

Ved at placere ATM’erne inde i butikscentre eller i aflåste lobbyer kan man overvåge med kameraer og mikrofoner samt forsyne området omkring automaterne med sensorer, der registrerer bevægelse, rystelser, gasangreb m.m. Alarmen kan sendes til en alarmcentral, der kan sende vægtere og tilkalde politiet.

Værdierne skjules i tåge

Men der findes en endnu mere effektiv løsning, hvor alarmsensorerne udløser tågekanoner, så hele rummet indhylles i en tæt tåge. Værdierne skjules, mens tyvene stresses, når tågen presser dem mod udgangen. Samtidig vil de store mængder af tåge tiltrække opmærksomhed fra forbipasserende.

Er ATM’erne placeret i fx nærbutikker eller banker, kan løsningen udvides til også at beskytte mod overfald og røveri, hvor tågekanonerne af en ansat aktiveres med en overfaldsknap.

Over 25.000 ATM’er er tågesikret af Protect

Protects tågekanoner kan som her placeres over ATM’en eller bygges ind bag automaten.

Danske Protect er verdens største producent af tågekanoner med flere end 100.000 solgte enheder. Heraf er der på verdensplan flere end 25.000 tågekanoner monteret i forbindelse med ATM’er.

- Sikkerhedståge er en unik form for sikring, fordi den skjuler værdierne, inden tyven når at anrette væsentlige skader, fortæller Stine Jensen, der er Global Segment Manager for banksektoren hos Protect og fortsætter:

- Har den kriminelle held med sit forehavende, får banken udover de stjålne kontanter en række andre udgifter og udfordringer. En ødelagt bygning skal renoveres, og der kan være lang ventetid på at få leveret en ny ATM.

- Imens finder nogle af bankkunderne andre bankers filialer eller pengeautomater, ligesom banken skal bruge meget tid på at snakke med kunderne og berolige medarbejderne efter angrebet. Og så er der alt det praktiske med rapportering til forsikringsselskab, myndigheder og bankens ledelse. Alt sammen tid, som kunne have været brugt på bankforretninger.

- Med en korrekt monteret tågekanon vil skaderne være minimale, så nedetiden er minimal. Samtidig vil det få en præventiv effekt, når de kriminelle finder ud af, at det ikke kan betale sig at angribe pengeautomaterne, slutter Stine Jensen.

Tågekanonerne skal monteres, så de aktiveres ved det første fysiske angreb på ATM’en eller ved uretmæssig indtrængen i rummet. Og tyven skal jages på flugt, før han får gjort væsentlig skade. Alt efter automattype og placeringen af den kan tågekanonen være skjult bag automaten eller i rummet over eller ved siden af den.

- For vore kunder er det vigtigt, at sikkerhedstågen aktivt stopper tyven. Andre former for passiv sikring som alarmer og videoovervågning gør alarmcentralen opmærksom på, at et indbrud er i gang. Bagefter kan de dokumentere indbruddet i billeder og lyd.

- Sikkerhedståge betyder færre eller ingen udgifter til reparationer og ganske kort nedetid, hvor automaten ikke kan anvendes, slutter Stine Jensen.

Sikkerhedståge til et væld af brancher over hele verden

Siden Protect blev etableret i 2001, har man produceret og installeret over 100.000 anlæg med sikkerhedståge over hele verden. De er installeret hos så vidt forskellige kunder som banker, guldsmede, optikere, radio-/TV- og IT-forhandlere, tankstationer, fødevarebutikker, stat og kommuner samt i private hjem.

Nogle af de kendte og internationale kæder, som Protect har leveret sikkerhedståge til, er 7-Eleven, Rema 1000, ALDI, Hugo Boss, Expert, Q8, Aral, Samsung, Santander, Dansk Supermarked, Tesco, McDonald’s, JYSK og Matas.

Den lokale kontakt til kunderne varetages af et landsdækkende net af certificerede alarminstallatører og forhandlere, som besidder stor kompetence og erfaring inden for installation og drift af Protects produkter.