Eksperise inden for håndtering af digitale tv-sendinger har gjort det 18 mand store it-selskab Divitech til et så interessant foretagende, at amerikanske Cisco overtager Hørsholm-virksomheden.
Divitech lever af at tilbyde service management indenfor digital broadcastning til medie- og teleselskaber. Selskabets særlige Digital Service Management-interface skal styrke Ciscos videoløsninger.
Divitechs kerneteknologi er en software, der fra centralt hold gør det let at tildele og distribuere lokalt indhold til forskellige geografiske områder - eksempelvis lokale og regionale nyheder samt on-demand video og tjenester.
16-08-2008


















