SecurityWorldMarket

17-11-2006

Butikstyve sender regningen videre til forbrugerne

I begyndelsen af oktober offentliggjordes European Retail Theft Barometer nr. 6 (ERTB VI). Rapporten viser, at i 2006 faldt svindet til 1.24 % af de europæiske detailhandleres omsætning. Det er en forsættelse af den nedadgående trend som startede for 4 år siden, hvor svindet var så højt som 1.45% af omsætningen. Disse tal repræsenterer et totalt fald i svindet på 14.5% siden 2002. Dette års tal viser den laveste reduktion i svindet de sidste år, hvilket må ses som en opfordring til detailhandlerne om at forsætte med at tilpasse sig de nyeste udfordringer i kampen mod svind.


Detailhandlen erkender, at på trods af den positive fremgang er svind stadig et alvorligt problem for omsætningen. Dette års rapport dokumenterer, at næsten halvdelen af de varer, der betegnes som særligt udsatte, stadig ikke beskyttes i butikkerne, hvilket forklarer en stor del af det samlede svind på ?29 mia. Omkostningen for svindet bliver direkte overført til forbrugerne, hvilket svarer til at hver husholdning betaler ?220 ekstra pr år.
ERTB er på sjette år sponsoreret af Checkpoint Systems - den globale leder indenfor RF (Radio Frekvent) baserede svindbekæmpelsessystemer.
Den uafhængige rapport beskriver hvordan detailhandlen løbede kigger på nye måder at bekæmpe svindet på, og den europæiske branche investerende samlet ?8 mia. i 2006. Tidligere rapporter har dokumenteret en direkte sammenhæng mellem den øgede investering i sikkerhed og det samlede fald i svindet.
Svind forårsaget af butikstyve er stadig tungest på vægtskålen med 48,8% af det samlede svind, svarende til at beløb på ?14.159 mio. Men det interne svind forårsaget af uærligt personale er en stadig stigende faktor og udgør nu ?8.925 mio., svarende til en andel på 30.7%. Dette tal er steget for andet år i træk.
15 lande har oplevet en stigning i svindet, seks har oplevet et fald og tre ingen forandring. Igen er det England, som har oplevet det største fald til 1.38%, og er derfor ikke længere det land i Europa med den højeste svindprocent. Den højeste procentdel finder man i Tjekkiet med 1.42%, og den laveste i Schweiz med 0,92%.
Rapporten viser, at 40.6% af de mest stjålne produkt slet ikke er beskyttet mod tyveri. Det er en klar europæisk tendens at de mest udsatte produkter er designer produkter eller mærkevarer, især indenfor underholdningsartikler, personlig pleje, alkohol og elektronik. Mange af disse er små genstande som barberblade, USB nøgler og kosmetik.
De mest stjålne produkter er i nævnte rækkefølge: Dametøj, parfume, designertøj og -sko, barberblade, kosmetik og hudpleje, alkohol, DVDér, herretøj, spil, elektronik inkl. bærbare computere, MP3 afspillere, TV, mobiltelefoner og software.
Næsten 74% af de europæiske detailhandlere er enten i gang med eller overvejer at implementere kildesikring af deres produkter. Kildesikring betyder at produktet sikres allerede i produktionen, ved kilden, hvor et alarmelement indarbejdes i produktet.
Kildesikring kan samtidig med en reduktion i svindet give kunderne bedre adgang til produkterne i stedet for at skulle sikre dem ved at låse dem inde i glasmontre og lignende. Ifølge en undersøgelse foretaget af analyseinstituttet GfK ønsker 83% af forbrugerne netop, at der skal være nem adgang til produkterne før de vil købe dem. 81% af dem foretrækker usynlig sikring som f.eks. kildesikring, hvor man som kunde f.eks. kan læse indholdsfortegnelsen på en vare, uden at skulle henvende sig til personalet først.
ERTB VI viser, at kildesikring er på vej frem. 43.5% af de adspurgte detailhandlere benytter sig allerede af kildesikring og 30.4% forventer at komme til det indenfor to år. Det vil give en procentdel på 73.9% af branchen, som bruger kildesikring i 2008. Detailhandlerne estimerer andel af kildesikrede varer til 16.3% og betragter løsningen som en metode til både at øge kundetilfredsheden og til at mindske svindet.
De adspurgte detailhandlere udgør 466 af de størst i Europa, med en samlet omsætning på ?442 mio., og 28.297 butikker. Disse udgør en andel på 18% af den samlede detailhandel i Europa.
Den gennemsnitlige svindprocent faldt fra 1.25% til 1.24% af omsætningen - et beskedent fald sammenlignet med sidste år hvor det faldt fra 1.34% til 1.25%.
Den gennemsnitlige svindprocent er den laveste siden 2002.
Tyveri forårsaget af butikstyve er faldet til 48.8%. Personale svindel er steget til 30.7%. Der investeres årligt ?8 mio. på svindbekæmpelse. Svind koster hver husholdning i Europa ?220.
Det kan påvises, at det er den samme type af varer, der forsvinder i alle landene. Disse varer er overvejende mærkevarer og dyre designervarer indenfor underholdning, personlig pleje, beklædning, alkohol og elektronik. Kildesikring er under hastig udvikling. 43.5% benytter det allerede, og 30.4% forventer at gøre det indenfor to år.





Leverandører
Tilbage til toppen