Trods større muligheder for at videoovervåge steg antallet af røverier mod forretninger og tankstationer fra 512 i 2006 til 633 i 2007. Chefkonsulent i Dansk Erhverv, Illa Westrup Stephensen, siger, at det ser ud til, at virkningen af lovændringen ikke er slået igennem.
Det bekræfter direktør Kasper Skov-Mikkelsen, SikkerhedsBranchen. Han siger, at banker i stor stil har udvidet videoovervågningen efter den ny lov, der trådte i kraft 1. juli 2007, men at mange butikker ikke har opdaget, at deres muligheder for overvågning nu også er forbedret.
06-04-2008


















