Overvågningskameraer er mere populære end nogensinde, de tager stadig mere detaljerede billeder, og de bruges ikke kun til at skræmme kriminelle væk og opklare forbrydelser: Stadig flere tjenere, bagersvende, tømrere, salgsassistenter, murere, fragtmænd, frisører, industriansatte og andre arbejder i miljøer, hvor de bliver kontrolleret af elektroniske øjne.
Sikkerhedsbranchen vurderer, at der nu er mere end 200.000 anlæg med overvågningskameraer - og at antallet er fordoblet de seneste tre år. Samtidig hamrer billedkvaliteten i vejret, og kameraerne bliver stadig mere intelligente. For eksempel kan fremtidens kamerasystemer genkende folk på deres ansigtstræk eller gangart, fortæller Bent Schwartzbach, formand for Sikkerhedsbranchens udvalg for tv-overvågning.
Teknologien kan for eksempel bruges til at advare dørmænd på et diskotek om, at en kendt slagsbror nærmer sig.
Historiker Thomas Wegener Friis fra Center for Koldkrigsstudier ved Syddansk Universitet har studeret effekten af overvågning på borgerne i DDR. Han advarer mod, at man i blind autoritetstro indfører en vidtgående overvågning, som senere kan misbruges.
"Det er et faktum, at det er meget lettere at indføre overvågning end at fjerne det igen," siger han til Dagbladet Information med henvisning til Storbritannien - verdens mest kameraovervågede samfund: "Modargumentet er 'jamen, går du ind for kriminalitet', og hvem vil sige ja til det?"
Samtidig kalder Thomas Wegener Friis den private overvågning for "et rent 'wild west'," fordi der ikke er nogen parlamentarisk kontrol med dem, der bruger kameraerne - sådan som der f.eks. er med politiets brug af overvågnings-teknologi.
Men der er flere privatejede kameraer på vej: den ny lov om tv-overvågning , som trådte i kraft den 1. juli, giver diskoteker, restauranter, banker og butikker lov at overvåge offentlige arealer i nærheden af deres ejendomme.
"Vi får endnu mere at løbe efter - spørgsmålet er, om vi kan følge med," siger Bent Schwartzbach, som i sit eget firma sætter 50-80 kameraer op om dagen.
I forhold til flere andre europæiske lande har Danmark endnu en relativt restriktiv lovgivning om tv-overvågning.
Men ifølge ekspert i overvågningsjura Martin Gräs Lind er der sket et holdningsskred mod en øget accept af overvågning - hvilket også kan ses af flere undersøgelser, der viser en stigende accept i befolkningen.
"Jeg tror ikke, dette er den sidste lempelse, vi har set," siger han om den nye lov.
Endnu er der dog langt til en situation som i Storbritannien - eksperter vurderer, at hver londoner i gennemsnit filmes 300 gange om dagen. Nogle af kameraerne på gader og pladser har endda en højttaler, så vagten foran sin skærm på vagtcentralen eksempelvis kan bede en borger samle sit smidte ispapir op igen. Andre af kameraerne sender live på lokal-tv.
Bent Schwartzbach fra Sikkerhedsbranchens udvalg for tv-overvågning er ikke bekymret for de mange kameraer, som findes i Danmark.
Men han havde gerne set en større myndighedskontrol med anlæggene i forbindelse med den seneste lovændring, som ikke forpligter ejere af overvågningskameraer til at anmelde dem til Datatilsynet.
"Nu er det ejerne af de enkelte anlæg, der har ansvaret. Hvis man gav installatørerne ansvaret, var det kun 250-300 dedikerede virksomheder, man skulle holde øje med," siger Bent Schwartzbach.

Kilde: Information