I arbejdet for Beredskabsforbundet har Britta Mortensens en stor kontakt til kommunerne og et indgående kendskab til kommunernes anvendelse af det frivillige beredskab.

-Vi er ikke et fagforbund, selv om vi i kontakten til kommunerne og til Christiansborg taler de frivilliges sag. Vi står for uddannelse af de frivillige og er med, når de lokale kredse indgår samarbejdsaftaler med kommunerne omkring beredskabsplanerne, forklarer Britta Mortensen, der er medunderskriver på de lokale aftaler.

Aftalen omfatter det frivillige beredskabs opgaver, samt økonomi og jura. Når den er forhandlet på plads, skal den omkring kommunens Beredskabskommission.

-Kommunen betaler til kredsens kasse og uddannelse af frivillige, og den stiller materiel og lokaler til rådighed. Den frivillige har en aftale med kredsen og med kommunens beredskab.

Enten det kommunale brandvæsen eller Falck.

De skarpe opgaver

I aftalen med en kommune indgår, at de frivillige står til rådighed til beredskabsopgaver i forbindelse med brand og ulykker, samt at de kan medvirke til afvikling af større civile arrangementer som sportsstævner og koncerter i løbet af året.

-Vi har en klar forventning om, at kommunerne inddrager de frivillige i skarpe indsatser som større brande, katastrofer og i forbindelse med ekstreme vejrsituationer.

Britta Mortensen peger på, at det frivillige personel kan indgå direkte i den akutte redningsopgave. De fleste frivillige har samme uddannelse som deltidsbrandmænd og kan derfor støtte og aflaste det faste beredskab, så kommunens fem-minutters beredskabet fortsat er intakt.

I andre situationer vil det være fornuftigt at indkalde frivillige til rene manuelle opgaver som for eksempel at fylde sandsække til brug ved oversvømmelser og risiko for brud på diger.

Sideløbende med beredskabsopgaver har kredsene også ansvaret for Beredskabsforbundets egne opgaver omkring forebyggelse og uddannelse lokalt.

Uddannelses-og forebyggelsesopgaverne ligger uden for aftalerne med kommunerne og dermed også uden for beredskabschefernes område, men Britta Mortensen ser helst, at forebyggelse og uddannelse sker i samarbejde med kommunerne.

-Vejret bliver en større udfordring i de kommende år, og det offentlige beredskab er skåret ned i forbindelse med, at vi i 90erne omlagde fra at være et beredskab i en krigssituation til at være et beredskab i fredstid og med andre opgaver.

Planlægning

I forhold til det kommunale samarbejde mener Britta Mortensen, at de meget store kommuner og en større befolkningskoncentration i færre, men store bycentre bliver en udfordring.

Som følge af den udvikling, er det logisk også at koncentrere beredskabet dér, hvor der bor mange mennesker. Men det betyder ikke, at man ikke længere har behov for et beredskab ude i de små bysamfund og i landområder langt fra de store, centrale byer i storkommunerne.

-I de små byer og landområderne kan en styrkelse af det frivillige beredskab være løsningen for kommunen. Det er ikke særligt dyrt at anvende de frivillige, og de kan løse en mængde opgaver for kommunen og lokalsamfundet. Det frigør presset på deltidsansatte og fastansatte brandfolk.

I den forbindelse mener Britta Mortensen, at det er en vigtig opgave at få de kommuner, der ikke allerede har aftale om et frivilligt beredskab i dag, til at se mulighederne i de frivillige.

-Dér ligger der en næsten gratis ressource, som beredskabscheferne kan få nytte af uanset, at mange

Kilde: Beredskab