Tanken er at opbygge en fælles infrastruktur mellem bankerne, der gør det sværere for de kriminelle at shoppe rundt. Med en fælles transaktionsmonitorering vil bankerne også få et styrket datagrundlag, som vil betyde, at man bedre vil kunne identificere de tunge sager og omvendt frigøre ressourcer fra de falske-positive.

Visionen for de fælles it-løsninger er også at styrke samarbejdet med den offentlige sektor og gøre Danmark til foregangsland inden for bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering.

”Fælles udfordringer løses bedst med fælles løsninger. Det har været indstillingen fra Hvidvask Task Forcen fra begyndelsen. Og jeg synes, det lover godt, at bankerne er klar til at finde de her it-løsninger i fællesskab, som utvivlsomt vil være til gavn for både dem, deres kunder og for samfundet,” siger Hvidvask Task Forcens formand, juraprofessor Linda Nielsen.

Helt centralt er det at undersøge, om der kan etableres en samlet løsning i sektoren, der kan bruges, når nye kunder skal med ombord – såvel private som erhvervskunder.

Nye løsninger kræver store investeringer

De nye løsninger skal blandt andet sikre, at de løbende antihvidvask-procedurer ikke generer kunderne mere end højst nødvendigt. Procedurerne er uundgåelige, fordi de skal forhindre, at kriminelle kan forsætte deres aktiviteter ved at skifte mellem banker, og at man hurtigt kan identificere mistænkelig adfærd eller kontrollere kundernes identitet og oplysninger. Tanken er, at det kan ske ved hjælp af digitale og datadrevne løsninger, som øger både kvalitet og effektivitet.

”Målet er, at så stoppet de kriminelle, at tilliden til den finansielle sektor bliver højere, at den daglige interaktion med bankerne bliver nemmere for kunderne, at samarbejdet med den offentlige sektor bliver styrket, at omkostninger for pengeinstitutterne bliver mindre, og at Danmark derved kan blive et foregangsland, når det handler om at samarbejde indenfor en sektor, som vi gør her,” siger Ulrik Nødgaard, administrende direktør i Finans Danmark.

”Men det sker ikke uden investeringer. Både fra pengeinstitutterne og fra lovgivere, der skal tænke nyt, hvis det skal kunne lade sig gøre. Et langsigtet vidtgående sektorfælles samarbejde om bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering er meget ambitiøst, og der skal i processen løses mange tekniske og regulatoriske udfordringer. Ligesom det kræver en markant og vedvarende indsats og massive investeringer,” siger Ulrik Nødgaard.

Det arbejde kræver en del fra pengeinstitutterne. Men det kræver også en diskussion i hele samfundet.

”Vi er nødt til at diskutere beskyttelse af persondata. Det skal ske på en måde, hvor vi nuancerer, hvornår beskyttelse er vigtig, og hvornår vi skal acceptere mere datadeling for at fange fx kriminelle, der er internationale forbrydere, der beskæftiger sig med terror, narko, korruption eller lignende,” siger Linda Nielsen.