SecurityWorldMarket

25-07-2009

Atter lønsomt at stjæle diesel

Busselskabet City Tours i Gandrup mistede en nat forleden store mængder dieselolie. En container er blevet brudt op og tyvene har suget 2.700 liter diesel op af en tank. Brændstoffet var beregnet for busserne. Politiet advarer mod at købe den illegale diesel. Ofte bliver køberne mødt med historier om, at dieselen stammer fra et fiskeskib under ophugning og lignende.

Også et gartneri på Hæsumvej i Støvring har fået stjålet diesel natten til i går. Her er 500 liter suget op.
Politiet modtager dagligt anmeldelser om tyveri af store mængder diesel. Og når prisen stiger, så sætter det tempoet op ved dieseltyvene, lyder det i politiets døgrapport.

Kilde: DR P4



Leverandører
Tilbage til toppen