Ny vagt- og sikringsvirksomhedslov

Vagtloven fra 1986 er ifølge SikkerhedsBranchen ikke bare forældet, men også overset af både politikere og politiet. Loven trænger til en gevaldig opstramning og bør udvides til også at dække installatører af elektronisk sikring, der i mindst lige så høj grad som vagter og kontrolcentraler udgør et led i en samlet sikringskæde. En kæde er som bekendt ikke stærkere end sit svageste led, og derfor giver det dårlig mening kun at stille krav til vagtbranchen og vende det blinde øje til at hvem som helst må installere en tyverialarm, herunder håndtere følsomme oplysninger.

Endelig er der en række tvivlsspørgsmål og uklarheder når den gamle lov bruges i den moderne sikringsverden, og dem kan vi blive kvit med en opdateret lovgivning.

Terrorsikring af samfundsinteresser

Danskerne fortjener moderne og konkrete krav til teknisk sikring af bygninger og steder med særlig samfundsinteresse. Det er ikke nok at sikre en synagoge her og en slotsplads der – vi skal som samfund gå langt mere systematisk til værks, hvis det skal batte.

I Norge har de en ”sikkerhedslov,” der dikterer terrorsikring af særlig ejendom, der har betydning for rigets sikkerhed og andre nationale sikkerhedsinteresser. Hvorfor skulle vi ikke også have sådan en lov i Danmark? Fulgt op af en god og anvendelig terrorsikringsvejledning, naturligvis, mener SikkerhedsBranchen.

Brandsikring af ældre overnatningssteder

Her i landet glemmer vi hurtigt, så nu hvor Svinkløv Badehotel er genopbygget, fylder brandsikring af ældre overnatningssteder ikke meget hos den enkelte dansker. Men det fylder hos SikkerhedsBranchen. For faktum er at en lignende brand kan opstå på et utal af overnatningssteder landet over.

Som overnatningssted skal man kun leve op til de brandsikringskrav, der gjaldt dengang man byggede. Det vil sige at gamle, hyggelige kroer og godser mangler helt basale brandsikringstiltag som detektion, slukningsmidler og ordentlige flugtveje, hvis de da ikke frivilligt har taget initiativ til at investere i brandsikkerhed.

- Her taler vi endda kun om de kommercielle overnatningssteder. Dertil kommer plejehjem og andre boligformer, hvor borgere er i det offentliges varetægt, og hvor brandsikringen også kun lever op til forældede krav – hvis den da gør det, siger SikkerhedsBranchens direktør Kasper Skov-Mikkelsen.

Derfor bør en ny regering tage stilling til hvordan man kan brandsikre samtlige overnatningssteder og plejeboliger, så både turister og svækkede ældre trygt kan lægge sig til at sove.

Styrkelse af kontantreglen

I lov om betalinger findes den såkaldte kontantregel, der dikterer at alle betalingsmodtagere er forpligtet til at modtage kontanter. Reglen blev i sin tid indført for at sikre at alle danskere, der ønsker at betale med kontanter – hvad enten det er fordi de ikke magter andre betalingsformer eller bare af lyst – også har muligheden. Forrige år blev reglen slækket, så man kunne afslå at tage imod kontanter mellem kl. 22 og 06. Ændringen blev lavet under dække af at man vil bekæmpe røverier, og for nylig lagde den tidligere regering op til at slække endnu mere på reglen uden at vente på en evaluering af den første lovændring.

- Sagen er bare, at kontanter ikke er årsag til røverier. At denne langsomme udfasning af kontanter er et angreb på en lang række danskeres evne til at klare sig selv i hverdagen. Og at kontanter er det eneste anonyme betalingsmiddel, vi har tilbage i en verden, hvor erhvervsdrivende generelt og finanssektoren især er mere end ivrige efter at få adgang til vores mest private data.

- Derfor håber jeg at den nye regering vil indse, at tiden er til at styrke kontantreglen og bevare det værn, den oprindeligt var tænkt som, siger Kasper Skov-Mikkelsen.

Styr på tv-overvågning

- Der er rigtig meget tv-overvågning i Danmark, og der bliver kun mere. Det er jo som udgangspunkt en glimrende ting – tv-overvågning er et strålende kriminalpræventivt og efterforskningsmæssigt middel, og jeg ved at kameraerne er en enorm hjælp for politiet. Men det vil være en god idé for en ny regering at få lidt mere styr på kameraerne.

- Det kunne man for eksempel få ved at gøre POLCAM, politiets register over tv-overvågning, lovpligtigt, så alle ejere af tv-overvågning får registreret deres kameraer i registret. Samtidig kan man stille lovkrav om at al tv-overvågning skal installeres af ISO 9001-certificerede TVO-installatører. Det vil sikre lovlige installationer af en forsvarlig kvalitet og dermed øge værdien af tv-overvågning for både anlægsejerne og politiet, mener Kasper Skov-Mikkelsen.

Pusterum til politiet

Politiet har travlt – rigtig travlt. I valgkampen har fokus været på hvem der kunne love flest nye politibetjente, men SikkerhedsBranchen håber, den nye regering også overvejer andre løsninger.

For eksempel kunne man jo vælge at se på politiets opgaver. For en ting er at ansætte flere medarbejdergrupper i politiet til at tage telefoner og lave papirarbejde, men mon ikke man også kunne også finde hele opgaver, der kunne varetages af andre end lige politiet? Ligesom man er ved at flytte transportopgaver over til Kriminalforsorgen og køreprøver over til Færdselsstyrelsen, kunne man jo flytte for eksempel bevogtningsopgaver over til den private sikkerhedsbranche.

Branchen er klar til at tage imod, og jeg er sikker på at danskerne også er helt klar til en forandring, der kan frigøre flere politibetjentes hænder til reelle politiopgaver. Så spørgsmålet er faktisk bare om politikerne er ved at være klar?

Indbrudssikring af private hjem

For nylig kom det frem, at politiet blot opklarer fem procent af alle indbrud. Det førte til debat om politiets evner og ressourcer, men en vigtig vinkel blev nedtonet i valgkampens hede: Det er altså betydeligt lettere at forebygge indbrud end at opklare dem.

Derfor bør en ny regering hjælpe danskernes tryghed i eget hjem på vej ved at indføre krav om indbrudssikring i Bygningsreglementet, ligesom vi kender det fra for eksempel Holland og England. På den måde vil alt nybyggeri blive mere indbrudssikkert, og indbrudstyvene vil finde noget andet og forhåbentlig mere konstruktivt at tage sig til.

- Samtidig kunne den nye regering jo lade sig inspirere af det glimrende arbejde, der foregår i ”Bo trygt!”-kampagnen, hvor Realdania og TrygFonden sammen vil reducere indbrud i privathjem til en tredjedel. Så kunne vi jo også få den eksisterende boligmasse sikret, slutter Kasper Skov-Mikkelsen.