SecurityWorldMarket

12-02-2008

Alliance Security ekskluderet

SikkerhedsBranchens bestyrelse har besluttet at ekskludere Alliance Security A/S af SikkerhedsBranchen for overtrædelse af foreningens etiske regler.

En række artikler i Ekstra Bladet i efteråret rettede søgelyset mod Alliance Securitys brug af personer i forbindelse med vagtopgaver for ministerierne på Slotsholmen. Disse forhold har nu altså resulteret i ekskluderingen af selskabet.
SikkerhedsBranchen skriver i en meddelelse bl.a.: "Gentagne gange har selskabet anvendt vagter, som ikke har haft de i Lov om Vagtvirksomhed krævede
nødvendige godkendelser..."
"Endvidere har Alliance Security A/S gennem sin adfærd miskrediteret branchen, hvilket også er en alvorlig overtrædelse af de etiske regler."
Eksklusionen er sket med øjeblikkelig virkning.


Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Tilbage til toppen