SecurityWorldMarket

21-10-2008

AC Sikring sikrer Blue Water Arena

Overvågningsanlægget projekteret af AC Sikring til Blue Water Arena i Esbjerg er en ren netværksbaseret sikkerhedsløsning med mulighed for ubegrænset udvidelse uden store omkostninger. Anlægget er endvidere baseret på en åben platform, hvilket gør, at løbende opdateringer samt ny teknologi kan tilkobles systemet nemt.

Planerne for udvidelsen af Blue Water Arena blev offentlig-gjort meget tidligt på året, og byggeriet, som skal gøre Blue Water Arena til Danmarks fjerde største stadion, er siden hen skredet planmæssigt fremad. Det nye, moderne og forbedret stadion er sat til at stå klar til forårssæsonen 2009.
I udvidelsesplanerne lå endvidere spørgsmålet omkring sikkerheden på stadion. De seneste par års stigende tendens til urolige fodboldfans kombineret med en kommende kapacitet på 18.000 tilskuere får Blue Water Arena til at satse på sikkerheden.
I et forsøg på at højne sikkerheden samtidig med at komme de urolige fodboldfans i forkøbet har EFB Elite A/S måttet sande, at videoovervågning er vejen frem - og kravet var klart: systemet skulle være skalerbart og anvende den nyeste softwareteknologi. På baggrund af AC Sikring store erfaring med projektering og installation af netværksbaseret systemer, valgte EFB Elite A/S i begyndelsen af september at indgå et tæt samarbejde med AC Sikring.
Overvågningsanlægget projekteret af AC Sikring til Blue Water Arena er en ren netværksbaseret sikkerhedsløsning med mulighed for ubegrænset udvidelse uden store omkostninger. Anlægget er endvidere baseret på en åben platform, hvilket gør, at løbende opdateringer samt ny teknologi kan tilkobles systemet nemt.
Løsningen omfatter på nuværende tidspunkt i alt 17 kameraer, som skal fordeles over stadion og de tilhørende bygninger, men der er allerede nu tale om at udvide systemet med flere kameraer.
AC Sikring har påbegyndt installationen og man ser frem til et interessant samarbejde.


Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Tilbage til toppen