50 procent af de adspurgte synes, det mest negative med sikkerhedskameraer er følelsen af et overvågningssamfund. Næsten alle (93 procent) synes dog, at filmklip fra mobilkameraer, som publiceres på internet er en større trussel mod den personlige integritet end materiale fra sikkerhedskameraer.

Generelt har mænd og borgerlige politikere en mere positiv holdning til sikkerhedskameraer end kvinder og ’rød-grønne’ politikere.

− Men 89 procent af de rød-grønne politikere anser, at sikkerhedskameraer kan øge trygheden i samfundet, siger Lennart Alexandrie, grundlægger af SNOS og adm.dir. for AR Media International, som står bag SecurityUser.

Mere tryghed på stadions og i skoler
Hele 82 procent af politikerne mener, at kameraer kan øge trygheden ved fodboldkampe. 77 procent tror også, at kameraer kan reducere vold, skadevoldelse og tyverier i skoler.

− Et stort majoritet indser altså det gavnlige ved kameraer i skoler, men det er opsigtsvækkende, at de resterende 23 procent ikke anser, at kameraer kan bidrage til trygheden her, når man tænker på de mange eksempler med vellykkede kamerainstallationer i udsatte skoler. Jeg har indtryk af, at de 23% snarere svarer politisk end tager personlig stilling, siger Lennart Alexandrie.

Integritetstruslen
Et meget centralt spørgsmål i undersøgelsen er sikkerhedskameraer som en trussel mod den personlige integritet. Her svarer 73 procent, at de synes, kameraer kan udgøre en risiko for integritetskrænkelse. 54 procent anser, at kameraerne godt må være der alligevel, mens 16 procent synes, de udgør en risiko for krænkelse, hvis videomateriale kommer på afveje. Mere end en fjerdedel svarer, at risikoen for integritetskrænkelse er ubetydelig.

− Lidt firkantet kan man sige, at hvis det optagne materiale sikres godt nok, så anser 97 procent af de adspurgte, at integritetstruslen er underordnet kameraernes mulighed for at tilgodese sikkerheds- og tryghedsbehovet, siger Lennart Alexandrie.

− Dette kan forhåbentlig føre til, at man fra politisk side ser lovene igennem og virkelig lægger vægten på sikring af det optagne billedmateriale. Der må være en streng regulering, hvor det klart fremgår, hvordan billederne skal være beskyttet fra uvedkommende øjne, samt at det klart defineres, hvem der har adgang til materialet. Lovovertrædelser og forsømmelighed i forbindelse med billedhåndteringen skal kunne medføre alvorlige straffe. Loven skal kunne afskrække sjusk og bevidst manipulation. På den måde kan den reelle integritetstrussel ryddes af vejen, selv om der selvfølgelig stadig kan være en følelsesmæssigt oplevet integritetstrussel, mener han.

At sikringen af optagne billeder er vigtig fremgår af undersøgelsen, hvor 70 procent synes, at lovgivningens fokus bør være på det optagne materiale - og ikke på kameraerne og hvor de er placeret.

Kameraer i det offentlige rum
Holdningen til kameraovervågning i det offentlige rum, som for eksempel gader, pladser og skolegårde, er også meget positiv blandt politikerne. 91 procent anser, at man bør kunne bruge kameraer dér, hvor kriminaliteten finder sted. 60 procent mener dog, at det kun må ske, såfremt politiet har eksklusiv adgang til materialet. Interessant i denne sammenhæng er også, at 72 procent mener, det er rimeligt, at kameraer skal kunne bruges uden for butiksindgange for at øge muligheden for genkendelse af røvere.

Flertal ønsker flere kameraer
48 procent mener, at kameraer er kriminalitetsforebyggende. Næsten lige så mange (45 procent) mener, det mest positive er, at sikkerhedskameraer bidrager til opklaring af forbrydelser.

72 procent er enige i påstanden, at kameraer øger trygheden, og de ser gerne en øget brug af dem. Endelig fastslår undersøgelsen, at en stor majoritet − 93 procent – synes, at mobiltelefon-kameraer er en større integritetstrussel end sikkerhedskameraer.