SecurityWorldMarket

13-05-2019

Ny Full-Color kamera-serie optager Full HD i farver ved langt under 1 lux

Et bredt udvalg af Dahua’s meget lysfølsomme kameraer blev præsenteret real time under forhandlermøderne, så branchefolkene selv kunne opleve deres features.

Dahua har sammen med Sveistrup lanceret Full-Color-serien af meget lysstærke kameraer, der uden IR eller nattilstand kan optage i farver ved ekstremt lidt lys.

Dahua er foreløbig de allerførste, der behersker teknikken bag den nye serie af overvågningskameraer, som kan benyttes under ekstremt dårlige lysforhold og alligevel gengive farver og detaljer.

Hemmeligheden bag Full-Color-modellerne er kameraernes særlige STARVIS-sensor og et meget lysstærkt objektiv med F1.0. Serien består af to modeller – en mini-dome (2MP WDR Full-Color vandal dome Dahua, Starlight) og et bullet-kamera (2MP WDR Full-Color mini-bullet Dahua, Starlight) – begge med 3,6 og 6,0 mm brændvidde. Kameraerne har de samme egenskaber. Starlight -kameraer understøtter Dahua’s nye ePoE-teknologi både med hensyn til strøm og data op til 915 meter coax- og PDS-kabel, så man kan bevare eksisterende kabling. Og til begge kameraer kan der leveres tilbehør som bagdåser og mini-mastebeslag.

Ideelle ude og inde

Begge kameraer er ideelle til overvågning af områder som fx byggepladser eller baggårde med meget ringe lysindfald. Og de klarer det uden at være forsynet med nattilstand eller infrarødt lys. Det giver yderligere den fordel, at der ikke kommer genskin på grund af IR. Til gengæld vil producenten ikke anbefale at optage med True Color i komplet mørke og helt uden noget lys.

På trods af de meget fine specifikationer kan kameraerne leveres på et prisniveau, der svarer til traditionelle overvågningskameraer.

Den nye kameraserie blev præsenteret af Dahua og Sveistrup på to forhandlermøder i hhv. Skovshoved og Kolding, hvor demokameraerne var monteret ud mod den uoplyste Skovshoved havn og ud mod Kolding Fjord, så de lysstærke kameraers præstationer kunne sammenlignes med traditionelle kameraers, og hvad man kunne se med det blotte øje.


Tags

Leverandører
Tilbage til toppen